Language of document : ECLI:EU:F:2009:161

PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

30. november 2009

Sag F-86/08

Dietrich Voslamber

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – social sikring – den fælles sygesikringsordning – ægtefælle til en tidligere tjenestemand – bundet kompetence – artikel 13 i ordningen vedrørende sygesikring for tjenestemænd«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Dietrich Voslamber bl.a. har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 9. juli 2008, hvorved Kommissionen afslog hans klage over afgørelsen af 17. januar 2008 om ikke at indrømme hans ægtefælle ret til hovedsygeforsikring gennem den fælles sygesikringsordning ved De Europæiske Fællesskabers institutioner.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. De påstande, som Kommissionen har nedlagt i medfør af procesreglementets artikel 94, litra a), forkastes. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler desuden to tredjedele af sagsøgerens omkostninger. Sagsøgeren bærer en tredjedel af sine omkostninger.

Sammendrag

1.      Retspleje – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – ingen fremstilling af retlige søgsmålsgrunde i stævningen – henvisning til samtlige bilag til stævningen – afvisning

[Statutten for Domstolen, art. 21; Personalerettens procesreglement, art. 35, stk. 1, litra e)]

2.      Tjenestemænd – internt direktiv fra en institution – retsvirkninger – grænser

(Ordningen vedrørende sygesikring, art. 13)

3.      Tjenestemænd – social sikring – sygeforsikring – hovedsygeforsikring for en tjenestemands ægtefælle gennem den fælles sygesikringsordning – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 72; ordningen vedrørende sygesikring, art. 13)

1.      I henhold til artikel 21 i statutten for Domstolen og artikel 35, stk. 1, litra e), i Personalerettens procesreglement skal stævningen indeholde de anbringender og faktiske og retlige argumenter, der gøres gældende. Disse anbringender og argumenter skal være tilstrækkeligt klare og præcise til, at sagsøgte kan tilrettelægge sit forsvar, og Personaleretten i givet fald på det således foreliggende grundlag kan tage stilling til sagen. Retssikkerheds- og retsplejehensyn kræver, for at en sag kan antages til realitetsbehandling, at de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som søgsmålet støttes på, om end kortfattet, men dog konsekvent og forståeligt, fremgår af selve stævningen. Selv om stævningens indhold på særlige punkter kan støttes og udbygges ved henvisninger til uddrag af dokumenter, der vedlægges som bilag til stævningen, kan der ikke ved en generel henvisning til andre dokumenter, herunder også dokumenter, der figurerer som bilag til stævningen, rådes bod på en undladelse af at anføre afgørende dele af den retlige argumentation, der i medfør af de ovenfor nævnte bestemmelser skal være indeholdt i stævningen. Det tilkommer endvidere ikke Personaleretten ved hjælp af bilagene at forsøge at klarlægge, hvilke anbringender og argumenter der kan antages at udgøre grundlaget for søgsmålet, idet bilagene alene skal fungere som bevismateriale og som et middel til sagens oplysning.

(jf. præmis 37)

Henvisning til:

Retten i Første Instans, 8. december 2005, sag T-91/04, Just mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 395, og II, s. 1801, præmis 35

2.      Der kan ikke i interne direktiver, som udstedes af fællesskabsinstitutionerne, fastsættes regler, der fraviger trinhøjere bestemmelser såsom vedtægtens bestemmelser eller de dertil knyttede gennemførelsesbestemmelser eller almindelige retsprincipper. Begrebet indtægter fra erhvervsmæssig beskæftigelse »i henhold til Meddelelser fra Administrationen« kan således ikke gives en anden fortolkning end den fortolkning, der anlægges af artikel 13 i ordningen vedrørende sygesikring for tjenestemænd.

(jf. præmis 53)

Henvisning til:

Retten i Første Instans, 25. oktober 2005, sag T-43/04, Fardoom og Reinard mod Kommissionen Sml. Pers. I-A, s. 329, og II, s. 1465, præmis 35 og 36

3.      Det fremgår af punkt 3 i Meddelelser fra Administrationen fra 2007 om anvendelse af artikel 13 i den fælles ordning vedrørende sygeforsikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, som fastsætter betingelserne for anvendelsen af nævnte artikel 13, at en tjenestemands ægtefælle undtagelsesvis har ret til hovedsygeforsikring gennem den fælles sygeforsikringsordning for De Europæiske Fællesskabers institutioner, såfremt en af de i bestemmelsen fastsatte betingelser er opfyldt. Den første betingelse er et krav om, at ægtefællen ikke har mulighed for at blive optaget i en ved lov fastsat sygeforsikringsordning, og den anden betingelse er et krav om, at sygeforsikringspræmien udgør mere end 20% af den berørte persons skattepligtige indtægt fra erhvervsmæssig beskæftigelse.

En institution begår en retlig fejl, såfremt den i forbindelse med en tjenestemands ansøgning om, at hans ægtefælle opnår hovedsygeforsikring gennem den fælles sygeforsikringsordning, ikke anser de beløb, som tjenestemandens ægtefælle oppebærer i form af alderspension, for indtægter fra erhvervsmæssige beskæftigelse, selv om det udtrykkeligt fremgår af artikel 13 i den fælles ordning vedrørende sygeforsikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, at alderspension udgør indtægter fra erhvervsmæssig beskæftigelse.

En tjenestemand kan imidlertid ikke med rette fremsætte et anbringende med henblik på at opnå annullation af en afgørelse i en situation, hvor administrationen ikke råder over en skønsbeføjelse og har pligt til at handle, som den har gjort. Kommissionen har således i medfør af den fælles sygeforsikringsordnings artikel 13 pligt til at afslå en tjenestemands ansøgning om, at hans ægtefælle opnår hovedsygeforsikring gennem den fælles sygeforsikringsordning, såfremt tjenestemandens ægtefælle ikke opfylder én af de to betingelser, der er nævnt i punkt 3 i de nævnte Meddelelser fra Administrationen, og dette gælder uanset hvilken fortolkning der anlægges af den anden betingelse.

(jf. præmis 52, 54, 55, 60, 75 og 76)

Henvisning til:

Domstolen, 20. maj 1987, sag 432/85, Souna mod Kommissionen, Sml. s. 2229, præmis 20

Personaleretten, 17. juni 2008, sag F-97/07, De Fays mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 70 og 71