Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal du travail francophone de Bruxelles (Belgien) den 27. juli 2020 – L.F. mod S.C.R.L.
(Sag C-344/20)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal du travail francophone de Bruxelles
Parter i hovedsagen
Sagsøger: L.F.
Sagsøgt: S.C.R.L.
Præjudicielle spørgsmål
Skal artikel 1 i Rådets direktiv 2000/78/EF 1 af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at religion og tro er to sider af samme beskyttede kriterium, eller tværtimod således, at religion og tro udgør særskilte kriterier, på den ene side kriteriet om religionen og den overbevisning, der knytter sig hertil, og på den anden side kriteriet om tro i form af alle andre overbevisninger?
Såfremt artikel 1 i direktiv 2000/78/EF skal fortolkes således, at religion og tro er to sider af samme beskyttede kriterium, er dette da til hinder for, at den nationale ret på grundlag af samme direktivs artikel 8 og for at hindre, at beskyttelsen mod forskelsbehandling udhules, fortsat fortolker en bestemmelse i national ret som den, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, i loi du 10 mai 2007 tendant à lutter contre certaines formes de discrimination (lov af 10.5.2007 til bekæmpelse af visse former for forskelsbehandling), således, at religiøse, filosofiske og politiske overbevisninger udgør særskilte beskyttede kriterier?
Kan artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78/EF fortolkes således, at en intern regel i en virksomhed, som forbyder personalet »at give udtryk for, hverken mundtligt eller ved deres påklædning eller på anden vis, hvad der er deres religiøse, filosofiske eller politiske overbevisning, uanset hvad den måtte være«, udgør direkte forskelsbehandling, når den konkrete håndhævelse af denne interne regel viser enten:
a) at den arbejdstager, som har til hensigt at udøve sin religionsfrihed ved synligt at bære et (konnoteret) symbol, i den foreliggende sag et tørklæde, behandles mindre gunstigt end en anden medarbejder, som ikke bekender sig til nogen religion, ikke nærer nogen filosofisk overbevisning og ikke har noget politisk tilhørsforhold, og som derfor ikke føler noget behov for at bære noget som helst politisk, filosofisk eller religiøst symbol?
b) at den arbejdstager, som har til hensigt at udøve sin religionsfrihed ved synligt at bære et (konnoteret) symbol, i den foreliggende sag et tørklæde, behandles mindre gunstigt end en anden medarbejder, som nærer en hvilken som helst filosofisk eller politisk overbevisning, men som har et mindre eller intet behov for offentligt at vise det ved at bære et (konnoteret) symbol?
c) at den arbejdstager, som har til hensigt at udøve sin religionsfrihed ved synligt at bære et (konnoteret) symbol, i den foreliggende sag et tørklæde, behandles mindre gunstigt end en anden medarbejder, som bekender sig til en anden religion eller endog den samme, men som har et mindre eller intet behov for offentligt at vise det ved at bære et (konnoteret) symbol?
d) at den arbejdstager, som har til hensigt at udøve sin religionsfrihed ved synligt at bære et (konnoteret) symbol, i den foreliggende sag et tørklæde, på grundlag af konstateringen af, at en overbevisning ikke nødvendigvis har religiøs, filosofisk eller politisk karakter, og at den kunne være af en anden art (kunstnerisk, æstetisk, idrætslig, musikalsk osv.), behandles mindre gunstigt end en anden medarbejder, som nærer andre overbevisninger end en religiøs, filosofisk eller politisk overbevisning, og som viser den ved sin påklædning?
e) at den arbejdstager, som har til hensigt at udøve sin religionsfrihed ved at bære et tørklæde, som ikke i sig selv er et entydigt symbol på denne religion, idet en anden arbejdstager kunne vælge at bære det af æstetiske eller kulturelle grunde eller endda af helbredsmæssige årsager, og som ikke nødvendigvis adskiller sig fra en enkel bandana, på grundlag af princippet om, at det negative aspekt af friheden til at vise sin religiøse overbevisning ligeledes indebærer, at den pågældende ikke kan forpligtes til at afsløre sit tilhørsforhold eller sin religiøse overbevisning, behandles mindre gunstigt end en anden medarbejder, som med ord giver udtryk for sin religiøse, filosofiske eller politiske overbevisning, eftersom medarbejderen med tørklædet vil opfatte det som en endnu dybere krænkelse af sin religionsfrihed på grundlag af EMRK’s artikel 9, stk. 1, idet et tørklædes markering af en overbevisning, bortset fra at det giver fordomme frit løb, ikke er åbenbar og som oftest kun kan komme for en dag, hvis den person, som bærer det til skue, tvinges til at afsløre sin begrundelse over for arbejdsgiveren?
f) eller at den arbejdstager, som har til hensigt at udøve sin religionsfrihed ved synligt at bære et (konnoteret) symbol, i den foreliggende sag et tørklæde, behandles mindre gunstigt end en anden medarbejder af samme overbevisning, som vælger at vise det ved at bære skæg (hvilket ikke er udtrykkeligt forbudt ifølge den interne regel i modsætning til en beklædningsmæssig markering)?«
____________
1 EFT 2000, L 303, s.16.