Appel iværksat den 22. februar 2019 af Comune di Milano til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 13. december 2018 i sag T-167/13, Comune di Milano mod Europa-Kommissionen

(Sag C-160/19 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Comune di Milano (ved advokaterne A. Mandarano, E. Barbagiovanni og S. Grassani)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom afsagt den 13. december 2018 i sag T-167/13, Comune di Milano mod Kommissionen, ophæves.

Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1225 af 19. december 2012 om SEA SpA's kapitaltilførsler til SEA Handling SpA (sag SA.21420 (C 14/10) (ex NN 25/10) (ex CP 175/06)) annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne vedrørende sagen om foreløbige forholdsregler i sag T-167/13 R.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med den appellerede dom frifandt Retten Kommissionen i et søgsmål anlagt af Comune di Milano med påstand om annullation af ovennævnte afgørelse fra Kommissionen.

Til støtte for appellen har Comune di Milano fremsat fire anbringender, som alle vedrører Rettens tilsidesættelse af artikel 107 TEUF, og at der i det foreliggende tilfælde ikke foreligger foranstaltninger, der kan kvalificeres som statsstøtte.

Med det første anbringende har Comune di Milano på den ene side anfægtet, at de angivelige støtteforanstaltninger anvender »statsmidler«, og på den anden side gjort gældende, at den »test« for tilregnelse, som Retten udviklede, er uforenelig med de principper, der er fastsat i EU-retspraksis.

Med det andet anbringende har Comune di Milano gjort gældende, at Retten tilsidesatte principperne om bevis for tilregnelse både i form af forskelsbehandling vedrørende beviser og manglende bevis i »diakronisk« forstand.

Med det tredje anbringende har Comune di Milano gjort gældende, at Retten foretog en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviserne ved vurderingen af de indicier, som Kommissionen havde fastlagt til støtte for formodningen om, at Comune di Milano kunne tilregnes foranstaltningerne.

Med det fjerde anbringende har Comune di Milano anfægtet Rettens vurderinger vedrørende Kommissionens anvendelse af kriteriet om den private investor, der virker i en markedsøkonomi, og de konklusioner, som drages herom i dommen.

____________