Language of document :

Sag anlagt den 2. oktober 2018 – Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-620/18)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Ungarn (ved M.Z. Fehér, M.M. Tátrai og G. Tornyai, som befuldmægtigede)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser 1 annulleres.

Subsidiært:

annulleres de bestemmelser i artikel 1, nr. 2), litra a), i direktiv (EU) 2018/957, der indfører den nye artikel 3, stk. 1, litra c), tredje afsnit, i direktiv 96/71/EF

annulleres de bestemmelser i artikel 1, nr. 2), litra b), i direktiv (EU) 2018/957, der indsætter stk. 1a i artikel 3 i direktiv 96/71/EF

annulleres artikel 1, nr. 2), litra c), i direktiv (EU) 2018/957

annulleres artikel 3, stk. 3, i direktiv (EU) 2018/957.

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål har den ungarske regering fremsat fem anbringender:

1.    Den ungarske regering har for det første anført, at det anfægtede direktiv ikke er blevet vedtaget med hjemmel i et passende retsgrundlag, idet dette direktiv – bortset fra den tilladelse, der fastsættes vedrørende den frie udveksling af tjenesteydelser i artikel 53 TEUF, stk. 1, og artikel 62 TEUF, der anføres i direktivet som retsgrundlag – under hensyn til dets formål og indhold udelukkende eller i det mindste i det væsentlige vedrører beskyttelse af arbejdstagere, hvorfor EU-lovgiver burde have vedtaget direktivet med hjemmel i artikel 153 TEUF eller i det mindste i overvejende grad med hjemmel i det sidstnævnte retsgrundlag (første anbringende).

2.    For det andet er den ungarske regering af den opfattelse, at det anfægtede direktiv er i strid med artikel 153 TEUF, stk. 5, som udelukker Unionens lovgivningskompetence vedrørende regulering af lønforhold på arbejdsmarkedet, for så vidt som EU-lovgiver, da denne fastslog, at arbejdstageres løn skal tilpasses lovgivningen i den medlemsstat, hvor arbejdstageren er udstationeret, har fastsat en regel, der i det væsentlige vedrører løn på arbejdsmarkedet. EU-lovgiver valgte de i det anfægtede direktiv anførte retsgrundlag, fordi denne, henset til at Unionen ikke havde nogen kompetence, indså, at det var den eneste mulighed for at regulere spørgsmålet om løn, som udgør et af de væsentligste elementer i dette direktiv, og begik derved magtfordrejning (andet anbringende).

3.    For det tredje er den ungarske regering af den opfattelse, at det anfægtede direktiv er i strid med artikel 56 TEUF, der vedrører den frie udveksling af tjenesteydelser, idet de forpligtelser og begrænsninger, som direktivet pålægger virksomheder med hjemsted i en medlemsstat, som udstationerer arbejdstagere i en anden medlemsstat inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser, er diskriminerende, unødvendige og uforholdsmæssige med hensyn til det formål, der ønskes opnået. Desuden tilsidesætter bestemmelsen i dette direktiv vedrørende transport artikel 58 TEUF, stk. 1 (tredje anbringende).

4.    For det fjerde er det den ungarske regerings opfattelse, at det anfægtede direktiv er i strid med artikel 56 TEUF, der vedrører den frie udveksling af tjenesteydelser, idet direktivet fra sit anvendelsesområde udelukker opfyldelsen af denne frihed for så vidt angår udøvelsen af friheden til at strejke eller retten til frit at tage andre skridt, der er omfattet af andre arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne, samt for så vidt angår retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler eller retten til at tage kollektive skridt (fjerde anbringende).

5.    For det femte er det anfægtede direktiv i strid med forordning (EF) nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser 2 , retssikkerhedsprincippet og princippet om retsreglers klarhed, henset til, at direktivet ændrer anvendelsen af forordning nr. 593/2008 uden at ændre dennes normative tekst, hvorved der opstår en betydelig retsusikkerhed for så vidt angår den korrekte anvendelse af forordningen. Princippet om retsreglers klarhed og dermed retssikkerhedsprincippet er ligeledes blevet krænket, fordi begrebet løn ikke er blevet defineret i det anfægtede direktiv, hvilket skaber usikkerhed om fortolkningen af dette begreb (femte anbringende).

____________

1     EUT 2018, L 173, s. 16.

2     EUT 2008, L 177, s. 6.