Language of document :

Sag anlagt den 3. august 2012 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-85/12)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne D. Abreu Caldas, A. Coolen, J.-N. Louis, E. Marchal og S. Orlandi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at beregne godskrivelsen af de pensionsrettigheder, sagsøgeren har optjent, før han tiltrådte tjenesten, på grundlag af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser.

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen af 27. januar 2012 om at beregne godskrivelsen af de pensionsrettigheder, sagsøgeren har optjent, før han tiltrådte tjenesten ved Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 2, i vedtægtens bilag VIII, annulleres.

Om fornødent annulleres afslaget på hans klage af 2. maj 2012 over afgørelsen om beregning af godskrivelsen i Unionens pensionsordninger af de pensionsrettigheder, han har optjent, før han tiltrådte tjenesten.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.