Appel iværksat den 11. april 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 12. februar 2019 i sag T-201/17, Printeos mod Kommissionen
(Sag C-301/19 P)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved F. Dintilhac, P. Rossi og F. Jimeno Fernández, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Printeos, S.A.
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Dommen afsagt den 12. februar 2019 af Retten i sag T-201/17, Printeos S.A. mod Europa-Kommissionen, ophæves.
Domstolen træffer afgørelse vedrørende sagens realitet, og
Kommissionen frifindes for så vidt angår erstatningspåstanden på grundlag af artikel 266, stk. 2, TEUF, artikel 268 TEUF og 340 TEUF samt artikel 41, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
ulovlighedsindsigelsen mod artikel 90, stk. 4, litra a), i forordning nr. 1268/2012 1 afvises, eller subsidiært forkastes som ugrundet,
påstanden om annullation af e-mailen af 27. januar 2017 afvises eller subsidiært forkastes som ugrundet,
Printeos S.A. tilpligtes at betale sagsomkostningerne i begge instanser.
Anbringender og væsentligste argumenter
Kommissionen har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl i den appellerede dom vedrørende følgende forhold:
Første anbringende: Retten tilsidesatte Europa-Kommissionens ret til forsvar og princippet om en retfærdig rettergang i strid med princippet non ultra petita, da den uretmæssigt ændrede genstanden og det centrale punkt i tvisten efter i retsmødet at have anmodet appellanten om at ændre kvalificeringen af de renter, som selskabet havde krævet i sin oprindelige stævning.
Andet anbringende: Retten foretog en urigtig fortolkning af artikel 266 TEUF, da den fandt, at denne artikel pålægger Kommissionen en absolut og ubetinget forpligtelse til at betale morarenter i tilfælde af en annullation af en afgørelse, hvorved der pålægges en sanktion eller bøde, med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for den midlertidige betaling.
Tredje anbringende: Retten begik en retlig fejl ved at fortolke artikel 266 TEUF i lyset af IPK-dommen 2 , Corus-dommen 3 og Holcim-kendelsen 4 uden at tage hensyn til de nye lovgivningsmæssige rammer, der finder anvendelse på konkurrenceområdet.
Fjerde anbringende: Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at de betingelser, der i henhold til retspraksis kræves for at pålægge et erstatningsansvar uden for kontraktforhold, var opfyldt i nærværende sag.
Femte anbringende: Retten tilsidesatte legalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet, idet den ikke i den foreliggende sag anvendte artikel 90 i delegeret forordning nr. 1268/2012 på trods af en tidligere afgørelse, hvori dette var fastsat.
____________
1 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29.10.2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige Budget (EUT 2012, L 362, s. 1).
2 Dom af 12.2.2015, Kommissionen mod IPK International (C-366/13 P, EU:C:2014:2170).
3 Dom af 10.10.2001, Corus mod Kommissionen (T-171/99, EU:T:2001:249).
4 Kendelse af 4.5.2005, Holcim mod Kommissionen (T-86/03, EU:T:2005:157).