Language of document : ECLI:EU:F:2008:162

PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

9. december 2008

Sag F-106/05

T

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – sygeorlov – sygefraværet fratrukket i den årlige ferie – fortabelse af retten til vederlag – ansøgning om overførsel af feriedage – afvisning – erstatningskrav«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved T i det væsentlige for det første nedlagde påstand om annullation af Kommissionens beslutninger, hvorved noget af den pågældendes fravær i 2004 og 2005 blev anset for uberettiget, idet det omhandlede fravær blev fratrukket i den årlige ferie, og idet vedkommendes vederlag blev nedsat, og for det andet om annullation af Kommissionens beslutning, hvorved T fik afslag på at overføre årlige feriedage, der ikke var afholdt, ud over loftet på 12 dage, fra 2004 til 2005, og for det tredje om, at Kommissionen tilpligtes at betale vedkommende erstatning.

Udfald: Kommissionen pålægges at betale sagsøger 5 000 EUR. I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen. Ud over at bære sine egne omkostninger betaler Kommissionen tre fjerdedele af sagsøgerens omkostninger. Sagsøgeren bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – erstatningssøgsmål – administrativ procedure – påstand om erstatning for tab som følge af en tilbagetrukket retsakt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – frist for indgivelse af en klage – beregning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2; Rådets forordning nr. 1182/71, art. 3, stk. 4)

3.      Tjenestemænd – sygeorlov – godtgørelse af sygdommen – fremlæggelse af lægeattest – formodning om lovligt fravær

(Tjenestemandsvedtægten, art. 59, stk. 1 og 3)

1.      Efter den klage- og søgsmålsordning, som gælder ifølge tjenestemandsvedtægtens artikel 90 og 91, begynder den administrative procedure, når den berørte har til hensigt at nedlægge påstand om erstatning for den skade, den pågældende har lidt som følge af en bebyrdende retsakt, der er tilbagekaldt af administrationen, ikke ved indgivelsen af en klage, eftersom den tilbagetrukne bebyrdende retsakt anses for aldrig at have eksisteret. Det tilkommer således den berørte at forelægge en ansøgning for administrationen i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, og, såfremt der gives afslag på ansøgningen, at indbringe en klage over et sådant afslag.

Hvis den akt, der går den berørte imod, derimod tilbagekaldes efter indgivelsen af en klage, der er fremsat inden for de fastsatte frister, vil det være i strid med opbygningen af den administrative procedure at kræve, at den pågældende skal indlede en ny administrativ procedure og indgive en ansøgning til administrationen jf. vedtægtens artikel 90, stk. 1. Det tilkommer udelukkende den pågældende – efter at administrationen udtrykkeligt eller stiltiende har truffet afgørelse om vedkommendes klage – at anlægge et søgsmål inden for de fastsatte frister med påstand om erstatning for den skade, vedkommende angiveligt har lidt som følge af den tilbagetrukne retsakt.

(jf. præmis 94 og 95)

2.      Da vedtægten er vedtaget af Rådet, og da der ikke findes særlige regler om fristerne i artikel 90, reguleres klagefristen i vedtægtens artikel 90, stk. 2, der bestemmer, at en klage skal indgives inden for en frist på tre måneder, af bestemmelserne i artikel 3, stk. 4, i forordning nr. 1182/71 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter.

(jf. præmis 98 og 99)

Henvisning til:

Domstolen, 2. maj 1985, sag 38/84, K. mod Parlamentet, Sml. s. 1267, præmis 20, 15. januar 1987, sag 152/85, Misset mod Rådet, Sml. s. 223, præmis 8 og 9.

Retten, 26. september 1996, sag T-192/94, Maurissen mod Revisionsretten, Sml. Pers. I-A, s. 425, og II, s. 1229, præmis 28, 30. maj 2002, sag T-197/00, Onidi mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 69, og II, s. 325, præmis 50.

3.      Når en tjenestemand, som er fraværende på grund af sygdom, har fremlagt en lægeattest, er det forkert af administrationen, således som det fremgår af bestemmelserne i vedtægtens artikel 59, stk. 1, at anse fraværet for ubegrundet, medmindre den lægeundersøgelse, som tjenestemanden har været underkastet af administrationen, viste, at den pågældende var i stand til at gøre tjeneste, eller den pågældende har anfægtet konklusionerne af lægeundersøgelsen, og den uafhængige læge, som er udpeget i forbindelse opmandsproceduren, har bekræftet disse konklusioner. Det er udelukkende i disse tilfælde, at administrationen jf. vedtægtens artikel 59, stk. 3, kan fratrække det uberettigede fravær i tjenestemandens årlige ferie og, såfremt tjenestemanden ikke har ret til yderligere ferie, nedsætte vedkommendes vederlag svarende til den pågældende periode.

(jf. præmis 112)