Language of document :

Sag anlagt den 27. september 2010 - Van Asbroeck mod Kommissionen

(Sag F-88/10)

Processprog: fransk

Parter    

Sagsøger: Marc Van Asbroeck (Dilbeek, Belgien) (ved advokaterne S. Rodrigues, A. Blot og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Kommissionens afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning om, at der bortses delvist fra Kommissionens afgørelse af 22. oktober 2008 om indførelsen af en godtgørelse til fordel for de tjenestemænd, som skiftede kategori før den 1. maj 2004, at han omplaceres med tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 2004 til lønklasse D*4/8 og at hans karriere genoprettes i overensstemmelse med de forfremmelser, årlige tilpasninger og løntrinsstigninger, der har været siden dette tidspunkt.

Sagsøgerens påstande

Kommissionen opfordres til udtrykkeligt at tage stilling til den tabel, som sagsøgeren har oprettet med henblik på at sammenligne udviklingen i hans effektive løn og udviklingen i den løn, som han kunne have oppebåret, hvis han ikke havde skiftet kategori før den 1. maj 2004.

Annullation af Kommissionens afgørelse om afslag på ansøgningen om, at der bortses fra den tredje sætning i artikel 1, stk. 3, i Kommissionens afgørelse af 22. oktober 2008 om indførelsen af en godtgørelse for de tjenestemænd, som skiftede kategori før den 1. maj 2004, at han omplaceres med tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 2004 til lønklasse D*4/8 og at hans karriere genoprettes i overensstemmelse med de forfremmelser, årlige tilpasninger og løntrinsstigninger, der har fundet sted efter dette tidspunkt, og om nødvendigt annullation af afgørelsen om afslag på klagen.

-    Kommissionen tilpligtes at betale et beløb, der foreløbigt fastsættes til 13 218,24 EUR i erstatning for det økonomiske tab, med tillæg af morarenter i henhold til den lovbestemte rentesats fra den dato, hvor der afsiges dom i sagen.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________