EU-PERSONALERETTENS DOM (Tredje Afdeling)
11. september 2008 (*)
»Personalesag – tjenestemænd – almindelig udvælgelsesprøve – manglende opførelse på reservelisten – bedømmelse af de skriftlige og mundtlige prøver«
I sag F-127/07,
angående et søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA,
Juana Maria Coto Moreno, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Gaborone (Botswana), ved avocats K. Lemmens og C. Doutrelepont,
sagsøger,
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Eggers og M. Velardo, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
har
RETTEN (Tredje Afdeling)
sammensat af præsidenten, P. Mahoney, og dommerne H. Kanninen og S. Gervasoni (refererende dommer),
justitssekretær: fuldmægtig R. Schiano,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 11. juni 2008,
afsagt følgende
Dom
1 Ved stævning modtaget i Rettens Justitskontor den 30. oktober 2007 pr. telefax (originalstævningen blev indleveret den 6.11.2007) har Juana Maria Coto Moreno i det væsentlige nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 12. februar 2007 af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/28/05 om ikke at opføre hende på udvælgelsesprøvens reserveliste, om, at det fastslås, at de kompetente myndigheder skal opføre hende på den nævnte liste, samt om, at Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale erstatning for den erhvervsmæssige, økonomiske og ikke-økonomiske skade, som hun angiveligt har lidt.
Sagens faktiske omstændigheder
2 Den 16. september 2004 blev sagsøgeren udnævnt til tjenestemand i lønklasse B*3 og tilknyttet Kommissionens delegation i Botswana.
3 Sagsøgeren indgav herefter ansøgning til udvælgelsesprøve EPSO/AD/28/05, der var udskrevet med henblik på oprettelse af en reserveliste omfattende 100 beståede ansøgere med henblik på ansættelse af fuldmægtige i lønklasse AD5 inden for området »Forvaltning af de finansielle midler«.
4 Som det fremgår af meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AD/28/05, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 20. juli 2005 (EFT C 178 A, s. 3, herefter »meddelelsen om udvælgelsesprøven«), bestod denne udvælgelsesprøve af tre faser.
5 For det første blev udvælgelsesprøven indledt med tre indledende tests på det andet sprog, som ansøgeren havde valgt, hvilke tests bestod i »multiple choice«-spørgsmål. De ansøgere, der havde opnået det minimum, der krævedes for at bestå hver test, og som var blandt de 300 bedste ansøgere, fik adgang til den skriftlige prøve.
6 For det andet vedrørte den skriftlige prøve på ansøgerens hovedsprog et emne efter eget valg, der havde relation til udvælgelsesprøvens område. Formålet med denne procedure var at bedømme ansøgerens kundskaber, dennes evner til forståelse, analyse og syntese samt til skriftlig fremstilling. Prøven blev bedømt med 0-50 point, og der krævedes som minimum 25 point for at bestå. De ansøgere, der opfyldte dette minimumskrav, og som var blandt de 150 bedste ansøgere, kunne aflægge den mundtlige prøve.
7 For det tredje skulle den mundtlige prøve, der også foregik på ansøgerens hovedsprog, gøre det muligt for udvælgelseskomitéen at bedømme den pågældendes egnethed til at udøve de funktioner, der svarer til de stillinger, som udvælgelsesprøven var udskrevet med henblik på at besætte. Prøven vedrørte specifikt ansøgernes kendskab til udvælgelsesprøvens område og deres almindelige kendskab til Den Europæiske Union, til dennes institutioner og politikker. Man testede ligeledes ansøgernes kendskab til det andet sprog samt deres evner til at tilpasse sig arbejdet i det multikulturelle miljø inden for rammerne af Den Europæiske Union. Prøven blev bedømt med 0-50 point, og der krævedes mindst 25 point for at bestå.
8 De indledende tests og den skriftlige prøve fandt sted den 31. marts 2006. Sagsøgeren bestod disse og blev opfordret til at aflægge den mundtlige prøve, der blev afholdt den 10. januar 2007 i Bruxelles.
9 Ved skrivelse af 12. februar 2007 meddelte Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) sagsøgeren, at udvælgelseskomitéen ikke havde opført hende på reservelisten, eftersom hun ikke var blandt de 100 ansøgere, der havde opnået de bedste resultater (herefter »den anfægtede afgørelse«). Den sidst udvalgte ansøger havde opnået 56,1 point, men sagsøgeren havde kun opnået 54 point, memlig 25/50 ved den skriftlige prøve og 29/50 ved den mundtlige prøve.
10 Ved en e-mail tilsendt EPSO den 22. februar 2007 udtrykte sagsøgeren undren over den karakter, hun havde opnået ved den mundtlige prøve, fremsatte sine bemærkninger til denne prøve, og anmodede endelig udvælgelseskomitéen om at foretage en fornyet bedømmelse af hendes skriftlige og mundtlige prøver.
11 Ved skrivelse af 22. marts 2007 meddelte formanden for komitéen sagsøgeren, at den efter at have foretaget en fornyet bedømmelse af de skriftlige og mundtlige prøver havde bekræftet sagsøgerens resultat, og tilsendte hende en kopi af den skriftlige prøve samt af komitéens bedømmelsesformular.
12 Det fremgår af komitéens bedømmelsesformular vedrørende sagsøgerens prøve, at komitéen fandt, at sagsøgerens besvarelse af det første spørgsmål var »tilstrækkelig, men ikke detaljeret nok« med hensyn til hendes kundskaber, at den var »god« med hensyn til hendes evner til forståelse, analyse, syntese og skriftlig formulering. Hvad angår svaret på det tredje spørgsmål, som sagsøgeren havde valgt som emne til prøven i stedet for det andet og det fjerde spørgsmål, fastslog komitéen, at der »manglede visse begreber«, idet man samtidig betegnede besvarelsen som »tilstrækkelig«, med hensyn til hendes kundskaber, og »god« med hensyn til hendes evner til analyse, syntese og skriftlig formulering.
13 Den 29. marts 2007 tilsendte sagsøgeren EPSO en ny skrivelse, hvori hun hævdede, at hun ikke havde fået et tilstrækkeligt svar på sine bemærkninger vedrørende den mundtlige prøve, og betegnede komitéens bemærkninger som meget kortfattede. Hun anmodede ligeledes om at få tildelt samme antal punkter for bemærkningerne »tilstrækkelig« og »god«. Endelig bestred hun bedømmelsen af hendes besvarelse af det tredje spørgsmål ved den skriftlige prøve.
14 Ved skrivelse af 2. maj 2007 svarede formanden for udvælgelseskomitéen igen sagsøgeren. Han begrundede navnlig komitéens bedømmelse af sagsøgerens skriftlige prøve. Han anførte, at de fire kriterier, der gjaldt for bedømmelsen af denne prøve, ikke havde den samme vægt, idet kundskaberne inden for prøvens område blev anset for at veje tungere end evnen til forståelse, analyse og fremstilling. Udvælgelseskomitéens formand anførte for så vidt angår det første spørgsmål, at der var blevet kompenseret for manglerne med hensyn til prøvens indhold ved kvaliteten af analysen, syntesen og fremstillingen, hvilket havde gjort det muligt for sagsøgeren at opnå karakteren 25/50.
15 For så vidt angår bedømmelsen af besvarelsen af det tredje spørgsmål gav udvælgelseskomitéens formand i skrivelse af 2. maj 2007 følgende forklaring:
»Eftersom De har anmodet om yderligere forklaringer, navnlig vedrørende Deres besvarelse af det tredje spørgsmål, skal jeg oplyse, at komitéen var af den opfattelse, at Deres besvarelse indeholdt flere svage punkter. For det første indeholdt den ingen forklaring på eller begrundelse for udvælgelseskriterierne. Hvad var formålet med de foreslåede lofter? Hvorfor skulle omsætningen være ti gange så stor som markedsværdien? Hvorfor skulle 50% af omsætningen realiseres på markedet? Hvorfor skulle 50% af personalet beskæftige sig med markedet? osv.
Med hensyn til tildelingskriterierne anførtes intet om udstyrets ydeevne og kvalitet. Kriterier som f.eks. amortiseringsprocenten og forholdet mellem indkøbsprisen og vedligeholdelsesomkostningerne blev ikke nævnt. Kriteriet om selskabets og personalets erfaring er helt klart udvælgelseskriterier og ikke tildelingskriterier. Den simple, men afgørende leveringsdato blev heller ikke nævnt.
Desuden var de nævnte kontraktbestemmelser ikke altid relevante (f.eks. vedrørende garantien for præfinansiering) for et sådant marked, hvorimod andre bestemmelser af større betydning manglede, såsom en bestemmelse om sanktioner i tilfælde af forsinkelse eller mangler, om kontraktansvar for skader forårsaget af culpøse handlinger, om forpligtelsen til at tegne en erhvervsforsikring. Bestemmelser om ophævelse af kontrakten i tilfælde af grove faglige fejl var heller ikke nævnt.« (Frit oversat.)
»As you specifically requested more detail as regards your answer to question 3, the opinion of the Board is that your answer contained many weaknesses. First, the selection criteria were not explained or justified. What were the purposes of the proposed ceilings? Why would the turnover have to be 10 times the value of the market? Why did 50% of the turnover have to come from the tender domain? Why would 50% of the personnel have to be dedicated to the tender domain? etc.
As regards the award criteria there was no mention of performance and quality of the equipment. Criteria such as the rate of becoming obsolete and the purchase cost versus maintenance, for example, were not mentioned. The criteria on the experience of the personnel and the company are clearly selection criteria and not award criteria; the simple but crucial date of delivery was also not mentioned.
Further the contractual clauses given were not always pertinent (e.g. Pre-financing guarantee) for such a market, but other more important possible clauses were missing such as a clause for the sanctions in case of delay or non-function, the contractual responsibility for damages resulting from faults, the obligation to subscribe a professional insurance. Clauses for cancelling the contract in case of professional misconduct were also not mentioned.«
16 Den 3. maj 2007 indgav sagsøgeren en klage over den anfægtede afgørelse. Ved afgørelse af 31. juli 2007 afslog ansættelsesmyndigheden denne klage.
Parternes påstande
17 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren 25 000 EUR som erstatning for den ikke-økonomiske skade, hun angiveligt har lidt.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren 8 000 EUR til dækning af advokatomkostninger.
– Principalt fastslås det, at de kompetente myndigheder skal opføre sagsøgeren på listen over egnede ansøgere eller, subsidiært, i mangel heraf tilkende hende 384 000 EUR som erstatning for det tab, hun angiveligt har lidt.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
18 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Om annullationssøgsmålet
19 Til støtte for sin annullationspåstand har sagsøgeren fremsat fire anbringender:
– Første anbringende vedrører det åbenbart urigtige skøn, som udvælgelseskomitéen anlagde ved bedømmelsen af hendes besvarelse af de skriftlige og mundtlige prøver.
– Andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af meddelelsen om udvælgelsesprøve, lighedsprincippet og »rimelighedsprincippet«.
– Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af begrundelsespligten.
– Fjerde anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn, der beror på den manglende sammenhæng mellem karakteren for den skriftlige prøve og komitéens bogstavelige bedømmelse heraf.
Første og fjerde anbringende vedrørende udvælgelseskomitéens åbenbart urigtige skøn
Parternes argumenter
– Første anbringende vedrørende det åbenbart urigtige skøn, som udvælgelseskomitéen skulle have begået ved bedømmelsen af sagsøgerens besvarelser i forbindelse med de skriftlige og mundtlige prøver
20 Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at udvælgelseskomitéen har anlagt et åbenbart urigtige skøn ved at henvise til de »mange svagheder«, der var forbundet med hendes besvarelse af det tredje spørgsmål under den skriftlige prøve. På den ene side kan sagsøgeren ikke foreholdes ikke at have forklaret og begrundet udvælgelseskriterierne vedrørende virksomhedernes økonomiske og tekniske kapacitet, idet ansøgerne var blevet anmodet om at definere nogle udvælgelseskriterier og ikke om at begrunde deres valg. I øvrigt er de udvælgelseskriterier, som sagsøgeren har angivet, så oplagte, at begrundelsen for valget heraf ville være overflødig. På den anden side er de udvælgelseskriterier, som sagsøgeren har angivet, både relevante og almindeligt anvendt i praksis, eftersom de er anført i Kommissionens publikation »Praktisk vejledning vedrørende procedurer for kontrakter i forbindelse med ekstern bistand«. Eftersom sagsøgeren havde nævnt de kriterier, der fremgår af Kommissionens vejledning, kunne udvælgelseskomitéen ikke indtage det standpunkt, at hendes besvarelse indeholdt »mange svagheder«.
21 For det andet har udvælgelseskomitéen ligeledes anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at antage, at sagsøgeren med rette havde betegnet personalets og virksomhedens erfaring som kriterier for tildeling af kontrakten, da der var tale om udvælgelseskriterier. I Kommissionens publikation »Praktisk vejledning vedrørende procedurer for kontrakter i forbindelse med ekstern bistand« nævnes nemlig de foreslåede eksperters CV’er blandt kriterierne for tildeling af tjenesteydelsesaftaler. Udvælgelseskomitéen har således tilsidesat de regler, som Kommissionen har fastsat for sig selv, og følgelig tilsidesat princippet patere legem quam ipse fecisti.
22 For det tredje har udvælgelseskomitéen fejlagtigt antaget, at de kontraktbestemmelser, som sagsøgeren foreslog til sikring af produkternes og tjenesteydelsernes kvalitet og for at begrænse de finansielle risici, ikke altid var relevante. Den garanti for præfinansiering, som komitéen har nævnt som eksempel i sin skrivelse af 2. maj 2007, er ikke blot relevant, men tilmed obligatorisk inden for rammerne af EUF-kontrakterne.
23 Endelig besvarede sagsøgeren det spørgsmål, der blev stillet under den mundtlige prøve, om, hvorledes risikoen for finansielle tab som følge af udsving i valutakurserne inden for rammerne af en kontrakt indgået mellem parter fra to lande med hver sin valuta kunne begrænses, i overensstemmelse med EUF’s praksis, hvorefter prisen betales under anvendelse af begge valutaer, og der fastsættes kontraktbestemmelser, der gør det muligt at revidere priserne. Udvælgelseskomitéen anså således fejlagtigt dette svar for utilstrækkeligt.
24 Kommissionen har henvist til den begrænsede prøvelse, som Personaleretten kan foretage af udvælgelseskomitéens skøn.
25 Hvad angår den skriftlige prøve er Kommissionen af den opfattelse, at sagsøgerens forskellige henvisninger til »Vejledningen fra Samarbejdskontoret EuropeAid« med henblik på at godtgøre rigtigheden af hendes svar er udtryk for et fejlagtigt perspektiv. Denne vejledning angår de tjenesteydelsesaftaler, som EUF indgår, hvorimod formuleringen af spørgsmålene til den skriftlige prøve ikke nævnte EUF og vedrørte indkøbsaftaler.
– Fjerde anbringende vedrørende en åbenbar mangel på forbindelse mellem karakteren for den skriftlige prøve og udvælgelseskomitéens bogstavelige bedømmelse heraf
26 Sagsøgeren har gjort gældende, at udvælgelseskomitéen anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da den konverterede den bogstavelige bedømmelse af hendes skriftlige prøve til en karakter. Henset til, at udvalget havde anset hendes svar for »tilstrækkelige« med hensyn til hendes kundskaber og »gode« med hensyn til hendes evner til forståelse, analyse, syntese og skriftlig fremstilling, begik komitéen en åbenlys fejl, da den tildelte hende karakteren 25/50, dvs. den minimumskarakter, der krævedes for at få adgang til den mundtlige prøve.
27 Ved at give hende karakteren 25/50 har udvælgelseskomitéen desuden tilsidesat lighedsprincippet. Udvalget behandlede nemlig sagsøgeren som enhver anden ansøger, der to gange har opnået bedømmelsen »tilstrækkelig« for sine kundskaber og to gange bedømmelsen »tilstrækkelig« for sine evner til analyse og syntese, for forståelse og skriftlig fremstilling. Sagsøgeren er af den opfattelse, at hendes karakter burde afspejle, at hun for alle de kriterier, der ikke angik kundskaberne, havde fået bedømmelsen »god«.
28 Under alle omstændigheder står den karakter, hun fik ved den skriftlige prøve, ikke i rimeligt forhold til den bedømmelse, der fremgår af bedømmelsesformularen.
29 Kommissionen har hertil anført, at der ikke er uoverensstemmelse mellem karakteren 25/50 og de ledsagende bemærkninger. Som formanden for bedømmelsesudvalget anførte i sin skrivelse af 2. maj 2007, tillagdes kundskaberne på udvælgelsesprøvens område nemlig størst vægt ved vurderingen af ansøgerne. Selv om det antages, at der foreligger en uoverensstemmelse mellem karakteren og bemærkningerne, er denne ganske ubetydelig og på ingen måde åbenbar.
Rettens bemærkninger
30 Sagsøgeren har påberåbt sig to åbenlyse fejlbedømmelser: den første, der vedrører udvælgelseskomitéens bedømmelse af ansøgernes præstationer, og den anden, der vedrører overensstemmelsen mellem karakteren for den skriftlige prøve og udvælgelseskomitéens udtrykkelige vurdering heraf.
31 Indledningsvis skal der henvises til rækkevidden af Personalerettens kontrol med en afgørelse, hvorved en udvælgelseskomité afviser at opføre en ansøger på listen over beståede ansøgere.
32 Når Personaleretten skal afgøre, om en sådan afgørelse er lovlig, efterprøver den, at de relevante retsregler har været overholdt, dvs. de regler, herunder procedurereglerne, der er fastsat i vedtægten og i meddelelsen om udvælgelsesprøve, samt dem, der regulerer udvælgelseskomitéens arbejde, navnlig komitéens forpligtelse til upartiskhed og objektivitet (dom afsagt af Retten i Første Instans den 5.3.2003, sag T-24/01, Staelen mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 79, og II, s. 423, præmis 47-52, af 25.6.2003, sag T-72/01, Pyres mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 169, og II, s. 861, præmis 32-42, og af 10.11.2004, sag T-165/03, Vonier mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 343, og II, s. 1575, præmis 39), samt at der ikke foreligger magtfordrejning (Domstolens dom af 9.10.1974, forenede sager 112/73, 144/73 og 145/73, Campogrande m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 957, præmis 34-53, dom afsagt af Retten i Første Instans den 11.2.1999, sag T-200/97, Jiménez mod KHIM, Sml. Pers. I-A, s. 19, og II, s. 73, præmis 43-57). I visse situationer, hvor udvælgelseskomitéen ikke råder over en skønsmargen, kan denne kontrol omfatte rigtigheden af de faktiske omstændigheder, som udvælgelseskomitéen har lagt til grund for sin afgørelse (dom afsagt af Retten i Første Instans den 12.3.2008, sag T-100/04, Giannini mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 277 og 278).
33 De vurderinger, som en udvælgelseskomité foretager, når den bedømmer ansøgernes kundskaber og evner, er derimod unddraget Fællesskabets retsinstansers kontrol (dommen i sagen Campogrande m.fl. mod Kommissionen, præmis 53, og dom afsagt af Retten i Første Instans den 26.1.2005, sag T-267/03, Roccato mod Kommissionen , Sml. Pers. I-A, s. 1, og II, s. 1, præmis 42).
34 Det forholder sig anderledes med hensyn til uoverensstemmelsen mellem karakteren og udvælgelseskomitéens bogstavelige bedømmelse. Denne overensstemmelse, der skal sikre ligebehandlingen af ansøgerne, er nemlig en af de bestemmelser, der regulerer udvælgelseskomitéens arbejde, og hvis overholdelse Fællesskabets retsinstanser skal efterprøve. Fællesskabets retsinstanser kan desuden gøre overensstemmelsen mellem karakteren og den bogstavelige bedømmelse til genstand for en kontrol, der er uafhængig af den kontrol af bedømmelseskomitéens vurdering af ansøgernes præstationer, som Retten anser sig for at være afskåret fra at udøve, såfremt kontrollen med overensstemmelsen alene består i at efterprøve, om der foreligger en åbenlys uoverensstemmelse. Dette er årsagen til, at Personaleretten i dom af 13. december 2007, Van Neyghem mod Kommissionen (sag F-73/06, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 87), undersøgte, om udvælgelseskomitéen, henset til den bogstavelige bedømmelse afgivet på bedømmelsesformularen for en prøve, ikke havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved karaktergivningen af denne prøve.
35 Det følger for det første af den retspraksis, der er nævnt ovenfor i denne doms præmis 33, at sagsøgeren ikke med føje for Personaleretten kan påberåbe sig det åbenbart urigtige skøn, som udvælgelseskomitéens bedømmelse af ansøgernes præstationer efter hendes opfattelse er behæftet med, hvorfor første anbringende ikke kan lægges til grund.
36 Det følger for det andet af præmis 34 i denne dom, at det derimod tilkommer Personaleretten at efterprøve, om udvælgelseskomitéen har tildelt sagsøgeren en karakter, der er åbenbart uoverensstemmende med de bogstavelige bedømmelser, den har afgivet på bedømmelsesformularen for prøven.
37 Sagsøgeren har i det væsentlige gjort gældende, at udvælgelseskomitéen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at tildele hende 25/50 point for den skriftlige prøve, dvs. den laveste karakter, der giver adgang til den mundtlige prøve, selv om den havde betegnet hendes besvarelser af de to spørgsmål i den skriftlige prøve som »tilfredsstillende« med hensyn til kundskaber og »gode« med hensyn til evnen til analyse, syntese og skriftlig fremstilling.
38 Det bemærkes, at kvaliteten af ansøgernes præstationer inden for rammerne af en udvælgelsesprøve bedømmes relativt, og at intet er til hinder for, at kun ansøgere, der anses for at have et højt niveau, får adgang til den mundtlige prøve. Sagsøgeren kan derfor ikke ud fra den karakter, hun opnåede for den skriftlige prøve (25/50) – der lige netop var tilstrækkelig til, at hun fik adgang til den mundtlige prøve – slutte, at udvælgelseskomitéen ikke har bedømt hendes prøve som tilfredsstillende. Den omstændighed, at sagsøgeren opnåede den laveste karakter, der gav hende adgang til den mundtlige prøve, selv om hendes skriftlige besvarelser generelt blev anset for at være mere end tilfredsstillende, er under disse omstændigheder ikke udtryk for en åbenbar uoverensstemmelse mellem karakteren og den bogstavelige bedømmelse. I det foreliggende tilfælde kan det følgelig ikke udledes af sammenligningen mellem den tildelte karakter for den pågældendes prøve og udvælgelseskomitéens bogstavelige bedømmelse af denne prøve, at der foreligger et åbenbart urigtigt skøn.
39 Fjerde anbringende kan derfor ikke lægges til grund.
Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af meddelelsen om udvælgelsesprøve, lighedsprincippet og »rimelighedsprincippet«
Parternes argumenter
40 Selv om det i meddelelsen om udvælgelsesprøve var fastsat, at formålet med den skriftlige prøve var at bedømme »ansøgerens kundskaber, dennes evner til forståelse, analyse og syntese samt til skriftlig fremstilling«, har udvælgelseskomitéen efter sagsøgerens opfattelse kun bedømt sagsøgerens kundskaber. Kundskabskriteriet blev under alle omstændigheder tillagt en fortrinsstilling på bekostning af de øvrige kriterier.
41 Da meddelelsen om udvælgelsesprøven har til formål at sikre ligebehandling af ansøgerne, og denne meddelelse ikke er blevet overholdt, er ansøgerne ikke længere sikret ligebehandling.
42 Den karakter, som sagsøgeren opnåede til den skriftlige prøve, og som lige rakte til, at hun fik adgang til den mundtlige prøve, afspejler kun udvælgelseskomitéens »tilstrækkelige« bedømmelse af hendes kundskaber og ikke den positive bedømmelse, som hendes opgave havde været genstand for med hensyn til hendes evner til analyse, syntese og skriftlig fremstilling. Uoverensstemmelsen mellem karakteren og de bogstavelige bedømmelser viser således, at kundskabskriteriet blev tillagt alt for høj vægt eller endog var det eneste, der blev taget i betragtning. Udvælgelseskomitéen tilsidesatte herved »rimelighedsprincippet«.
43 Kommissionen har påpeget, at den skriftlige prøve blev bedømt efter samtlige de fastsatte kriterier, og er af den opfattelse, at det – da der er tale om en udvælgelsesprøve, der blev afholdt med henblik på ansættelse af tjenestemænd, der har særlig kompetence på det område, der vedrører forvaltningen af økonomiske midler – var rimeligt at lægge afgørende vægt på ansøgernes kundskaber på dette område.
Rettens bemærkninger
44 Sagsøgeren har fremført to argumenter til støtte for sit anbringende vedrørende tilsidesættelse af meddelelsen om udvælgelsesprøve, af lighedsprincippet og af »rimelighedsprincippet«.
45 Hun har for det første hævdet, at udvælgelseskomitéen udelukkende har taget hensyn til ansøgernes kundskaber på udvælgelsesprøvens område, nemlig forvaltningen af økonomiske midler, og ikke de øvrige kriterier for bedømmelsen af den skriftlige prøve, der var anført i meddelelsen om udvælgelsesprøve. Dette modbevises klart af de bogstavelige bedømmelser, som udvælgelseskomitéen har påført bedømmelsesformularen. Disse bedømmelser vedrører på samme tid sagsøgerens kundskaber, der blev bedømt til at være »tilstrækkelige«, og hendes evner til analyse, syntese og skriftlig fremstilling, der blev bedømt til at være »gode«.
46 Sagsøgeren er for det andet, nærmest i modstrid med ovennævnte argument, af den opfattelse, at udvælgelseskomitéen blandt de udvælgelseskriterier, der er opregnet i meddelelsen om udvælgelsesprøve, uberettiget har lagt afgørende vægt på kriteriet om gode kundskaber på området for udvælgelsesprøven. Det er ubestridt, at udvælgelseskomitéen rent faktisk har tillagt dette kriterium afgørende betydning.
47 Den prioritering af kriterierne, som udvælgelseskomitéen foretog, er ikke i strid med meddelelsen om udvælgelsesprøve, da denne ikke fastsatte, at de opregnede kriterier skulle tillægges samme vægt ved bedømmelsen af ansøgerne.
48 Prioriteringen af kriterierne er desuden ikke i sig selv i strid med princippet om ligebehandling af ansøgerne. Sagsøgeren har i øvrigt ikke gjort gældende, at udvælgelseskomitéen har anvendt disse kriterier anderledes på andre ansøgere.
49 Endelig har sagsøgeren udelukkende støttet sig på den – efter hendes opfattelse åbenlyse – uoverensstemmelse mellem den karakter, hun fik for den skriftlige prøve, og udvælgelseskomitéens bogstavelige bedømmelser på bedømmelsesformularen, som grundlag for at hævde, at udvælgelseskomitéen åbenbart tillagde kundskabskriteriet uforholdsmæssig stor betydning. Som fastslået ovenfor i præmis 38, kan det i modsætning til det af sagsøgeren anførte ikke lægges til grund, at der foreligger en åbenbar uoverensstemmelse mellem den karakter, som sagsøgeren opnåede for den skriftlige prøve, og udvælgelseskomitéens bogstavelige bedømmelser.
50 Det følger heraf, at andet anbringende ikke kan lægges til grund.
Tredje anbringende vedrørende en tilsidesættelse af begrundelsespligten
Parternes argumenter
51 Efter sagsøgerens opfattelse anførte formanden for udvælgelseskomitéen i skrivelsen af 2. maj 2007, at hendes besvarelse af det tredje spørgsmål i den skriftlige prøve indeholdt »flere svagheder«, selv om udvælgelseskomitéen på bedømmelsesformularen angav, at besvarelsen udelukkede visse begreber, men ellers var tilfredsstillende.
52 Udvælgelseskomitéen har i ingen af de besvarelser, som sagsøgeren har modtaget på sine skrivelser, forklaret, hvorfor hendes mundtlige svar på spørgsmålet vedrørende de økonomiske risici, der følger af udsvingene i valutakurserne, ikke skulle være tilfredsstillende. Udvælgelseskomitéen har således tilsidesat sin begrundelsespligt.
53 Kommissionen har under henvisning til Domstolens dom af 4. juli 1996, Parlamentet mod Innamorati (sag C-254/95 P, Sml. I, s. 3423, præmis 31), anført, at meddelelsen af de karakterer, der er opnået ved de forskellige prøver, udgør en tilstrækkelig begrundelse for udvælgelseskomitéens afgørelser. Kommissionen har heraf udledt, at en begrundelsesmangel ikke kan støttes på en angivelig uoverensstemmelse mellem to dokumenter, der er oprettet efter tildelingen af karakteren. Sagsøgeren har desuden fået alle nødvendige forklaringer i forbindelse med den fornyede bedømmelse og under den administrative procedure. Kommissionen har påpeget, at sagsøgeren ikke blot modtog selve opgaven, men også den tilhørende bedømmelsesformular.
54 For så vidt angår det spørgsmål, som sagsøgeren blev stillet til den mundtlige prøve, om, hvorledes man kunne imødegå den økonomiske risiko, der er forbundet med udsving i valutakurserne, har udvælgelseskomitéen allerede forklaret sagsøgeren, at hendes besvarelse ikke var fuldstændig forkert, men at spørgsmålet havde kunnet besvares mere hensigtsmæssigt og mere velargumenteret.
Rettens bemærkninger
55 Forpligtelsen til at begrunde en udvælgelseskomités afgørelse må afvejes med den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde. Overholdelsen af denne fortrolighed er til hinder såvel for, at der videregives oplysninger om de enkelte komitémedlemmers stillingtagen, som at der afsløres forhold, der angår en vurdering af de enkelte ansøgere eller disse indbyrdes (dommen i sagen Parlamentet mod Innamorati, præmis 24).
56 Det er afgørende, at begrundelsespligten ikke i uforholdsmæssig grad belaster udvælgelseskomitéens og personaleafdelingens arbejde (dom af 28.2.1980, sag 89/79, Bonu mod Rådet, Sml. s. 553, præmis 6, og modsætningsvis dom af 28.2.2008, sag C-17/07 P, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 58). Dette er årsagen til, at en meddelelse om de for de forskellige prøver opnåede karakterer er en tilstrækkelig begrundelse af komitéens afgørelser ved udvælgelsesprøver med mange ansøgere (dommen i sagen Parlamentet mod Innamorati, præmis 31).
57 I det foreliggende tilfælde var der efter de indledende tests 300 ansøgere, der fik adgang til udvælgelsesprøvens skriftlige del, og der blev endeligt udfærdiget en reserveliste med 100 ansøgere. Den udvælgelsesprøve, som sagsøgeren deltog i, var således en udvælgelsesprøve med mange ansøgere. Som nævnt i ovenstående præmis, udgjorde en meddelelse om de for de forskellige prøver opnåede karakterer en tilstrækkelig begrundelse af komitéens afgørelser i forhold til hver enkelt ansøger. Det er ubestridt, at sagsøgeren modtog en meddelelse om hendes karakterer. Desuden har sagsøgeren under alle omstændigheder modtaget andre oplysninger, der satte hende i stand til endnu mere præcist at få kendskab til, hvorfor hun opnåede et dårligt resultat til prøven, såsom hendes skriftlige opgave, den tilhørende bedømmelsesformular og skrivelsen af 2. maj 2007, som udvælgelseskomitéens formand tilstillede hende. Det følger heraf, at det tredje anbringende vedrørende en manglende begrundelse ikke kan tiltrædes.
58 Påstanden om annullation af den anfægtede afgørelse kan derfor ikke tages til følge.
Om erstatningspåstanden
59 Sagsøgeren har nedlagt påstand om erstatning for det tab og for den ikke-økonomiske skade, hun er blevet forvoldt ved den anfægtede afgørelse. Frifindelsen for annullationspåstanden medfører imidlertid frifindelse i erstatningssøgsmålet.
60 Det følger af samtlige ovenstående bemærkninger, at Kommissionen bør frifindes.
Sagens omkostninger
61 I henhold til artikel 122 i EU-Personalerettens procesreglement finder dette reglements bestemmelser i kapitel otte i andet afsnit om sagsomkostninger kun anvendelse på sager, der er anlagt ved EU-Personaleretten fra tidspunktet for dette reglements ikrafttrædelse, dvs. den 1. november 2007. De relevante bestemmelser i procesreglementet for Retten i Først Instans finder fortsat tilsvarende anvendelse på sager, der verserer for EU-Personaleretten før denne dato.
62 Ifølge artikel 87, stk. 2, i procesreglementet for Retten i Første Instans pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. I henhold til artikel 88 i samme reglement bærer institutionerne i tvister mellem Fællesskaberne og deres ansatte selv deres egne omkostninger. Da sagsøgeren har tabt sagen, bestemmes det, at hver part skal bære sine egne omkostninger.
På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer
RETTEN (Tredje Afdeling):
1) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.
2) Hver part bærer sine egne omkostninger.
Mahoney | Kanninen | Gervasoni |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 11. september 2008.
Justitssekretær | | Præsident |
De foreliggende sprogversioner af denne afgørelse og af de afgørelser fra Fællesskabets retsinstanser, der er henvist til heri, og som endnu ikke er trykt i Samling af Afgørelser, kan findes på Domstolens hjemmeside på internettet: www.curia.europa.eu