PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

10. september 2009

Sag F-16/08

Joachim Behmer

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – proceduren for tildeling af meritpoint i Europa-Parlamentet – tilsidesættelse af begrundelsespligten – begrundelse fremlagt under sagen«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Joachim Behmer har nedlagt påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 4. juni 2007 om tildeling af to meritpoint i forfremmelsesåret 2004 og afgørelse af 26. juni 2007 om tildeling af to meritpoint i forfremmelsesåret 2006.

Udfald: Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen, for så vidt som søgsmålet er anlagt til prøvelse af Europa-Parlamentets afgørelse af 4. juni 2007 om tildeling af to meritpoint til sagsøgeren i forfremmelsesåret 2004. Europa-Parlamentets afgørelse af 26. juni 2007 om tildeling af to meritpoint til sagsøgeren i forfremmelsesåret 2006 annulleres. Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen sagsøgerens omkostninger. Sagsøgeren bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – forfremmelse – ansøgers klage over en afgørelse om tildeling af meritpoint

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2, art. 43 og art. 90, stk. 2).

Ansættelsesmyndigheden tilsidesætter sin begrundelsespligt, såfremt den ikke begrunder en afgørelse om tildeling af meritpoint, før den klage, som adressaten har indgivet vedrørende samme afgørelse, udtrykkeligt afvises efter udløbet af den frist på fire måneder, der er fastsat i vedtægtens artikel 90, stk. 2, og efter at den pågældende har anlagt sag til prøvelse af den stiltiende afvisning.

Der kan ikke rejses tvivl om denne konklusion ved en argumentation om, at det ikke var nødvendigt at begrunde afgørelsen om tildeling af point, eftersom afgørelsen blev truffet i en sammenhæng, som var velkendt for adressaten, der således rådede over en foreløbig begrundelse. Den omstændighed, at meritpoint tildeles en gang om året, indebærer nemlig, at administrationen hvert år skal træffe en ny afgørelse om tildeling af meritpoint, som udelukkende må være baseret på den berørte tjenestemands indsats i referenceperioden. Den omstændighed, at det fremgår af tjenestemandens klage, at vedkommende har forstået bedømmelsesordningen, indebærer endvidere ikke, at vedkommende havde mulighed for at få kendskab til de grunde, der førte til vedtagelsen af afgørelsen om tildeling af point.

En sådan manglende begrundelse kan heller ikke forklares med henvisning til den retspraksis, hvoraf følger, at når en lovligt begrundet afgørelse er blevet fremsendt for sent, er det ufornødent at annullere afgørelsen, eftersom administrationen efter en annullationsdom ikke har andre muligheder end at træffe en ny afgørelse med en identisk begrundelse, hvilket ikke indebærer en fordel for sagsøgeren. Såfremt en sagsøger anfægter lovligheden af administrationens afgørelse, kan det nemlig ikke udelukkes, at den omstændighed, at afgørelsen bortfalder med tilbagevirkende kraft som følge af en annullationsdom, og at afgørelsen derefter undergives en ny vurdering, kan føre til, at der i forhold til sagsøgeren træffes en afgørelse med et andet indhold.

(jf. præmis 25 og 29-34)

Henvisning til:

Domstolen: 26. november 1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet, Sml. s. 2861, præmis 22; 7. februar 1990, sag C-343/87, Culin mod Kommissionen, Sml. I, s. 225, præmis 15; 23. september 2004, sag C-150/03 P, Hectors mod Parlamentet, Sml. I, s. 8691, præmis 50

Retten: 12. februar 1992, sag T-52/90, Volger mod Parlamentet, Sml. II, s. 121, præmis 40 og 41; 26. januar 2000, sag T-86/98, Gouloussis mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 5, og II, s. 23; 20. februar 2002, sag T-117/01, Roman Parra mod Kommissionen, Sml. Pers I-A, s. 27 og II, s. 121, præmis 32; 6. juli 2004, sag T-281/01, Huygens mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 203, og II, s. 903, præmis 109; 15. september 2005, sag T-132/03, Casini mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 253, og II, s. 1169, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis

Personaleretten: 8. oktober 2008, sag F-81/07, Barbin mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 28