PERSONALERETTENS DOM

(Tredje Afdeling)

16. april 2008

Sag F-73/07

Frantisek Doktor

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Personalesag – tjenestemænd – ansættelse – afskedigelse ved prøvetidens udløb«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved F. Doktor særligt har nedlagt påstand om annullation af Rådets afgørelse af 24. oktober 2006 om afskedigelse af sagsøgeren ved udgangen af prøvetiden og om, at Rådet tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for den erhvervsmæssige, økonomiske og ikke-økonomiske skade, som han angiveligt har lidt som følge af afskedigelsen.

Udfald: Rådet frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ansættelse – prøvetid – formål

(Tjenestemandsvedtægten, art. 34)

2.      Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – princippet om god forvaltningsskik

(Tjenestemandsvedtægten, art. 34, stk. 3)

3.      Tjenestemænd – ansættelse – prøvetid – individuel integreringsplan – foreløbig udtalelse i prøvetiden – udtalelse ved prøvetidens udløb – forsinkelse med udfærdigelsen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 34)

4.      Tjenestemænd – ligebehandling – tjenestemandsansatte og tjenestemænd på prøve

(Tjenestemandsvedtægten, art. 34)

1.      Selv om den i vedtægtens artikel 34 omhandlede prøvetid ikke kan sidestilles med en uddannelsesperiode, er det ikke desto mindre nødvendigt, at den pågældende sættes i stand til i denne periode at vise sine evner. Denne betingelse følger af de krav, som er forbundet med overholdelsen af de almindelige principper for god administration og ligebehandling samt omsorgspligten, som er udtryk for den balance mellem gensidige rettigheder og forpligtelser, som vedtægten har skabt i forholdet mellem den offentlige myndighed og de offentligt ansatte. Dette krav betyder i realiteten, at tjenestemanden på prøve ikke blot skal have passende fysiske betingelser, men tillige hensigtsmæssige instrukser og råd under hensyntagen til beskaffenheden af det arbejde, han varetager, således at han sættes i stand til at tilpasse sig de særlige krav, som dette stiller.

(jf. præmis 31)

Henvisning til:

Domstolen, 12. december 1956, sag 10/55, Mirossevich mod Den Høje Myndighed, Sml. s. 365, på s. 387 ff.; 15. maj 1985, sag 3/84, Patrinos mod ØSU, Sml. s. 1421, præmis 20 og 21.

Retten, 5. marts 1997, sag T-96/95, Rozand-Lambiotte mod Kommissionen, Sml. Pers I-A, s. 35, og II, s. 97, præmis 95.

Personaleretten, 18. oktober 2007, sag F-112/06, Krcova mod Domstolen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 48.

2.      Administrationens omsorgspligt i forhold til dens ansatte er udtryk for den balance mellem rettigheder og forpligtelser, som vedtægten etablerer i forholdet mellem institutionen og de ansatte. Denne pligt og princippet om god forvaltningsskik indebærer navnlig, at ansættelsesmyndigheden, når den træffer afgørelse om forhold vedrørende en tjenestemand, skal tage samtlige omstændigheder i betragtning, der kan være bestemmende for dens afgørelse, og at den herved skal tage hensyn til ikke blot tjenestens, men tillige til den pågældende tjenestemands interesse. Det fremgår klart af vedtægtens artikel 34, stk. 3, tredje afsnit, at administrationen har mulighed for – men er ikke forpligtet til – at tildele en tjenestemand på prøve, for hvem den beslutter at forlænge prøvetiden, en overflyttelse i en anden tjenestegren. Hvis omsorgspligten skulle have den virkning, at denne mulighed blev omdannet til en forpligtelse for administrationen, ville denne pligt ændre balancen mellem rettigheder og forpligtelser, som vedtægten etablerer i forholdet mellem institutionen og de ansatte, skønt dens formål er at afspejle denne balance.

(jf. præmis 41 og 42)

Henvisning til:

Domstolen, 4. februar 1987, sag 417/85, Maurissen mod Revisionsretten, Sml. s. 551, præmis 12.

3.      En formfejl kan kun påvirke en retsakt, såfremt det fastslås, at afgørelsen ville have været en anden, såfremt formfejlen ikke havde foreligget. Dette er hverken tilfældet ved en forsinkelse på nogle uger med etableringen af en individuel integreringsplan for en tjenestemand på prøve, eller ved den foreløbige udtalelse i prøvetiden, som påstås at være afgivet med halvanden måneds forsinkelse, og som i øvrigt ikke har retsvirkninger, og hvis udfærdigelse ikke udgør en forpligtelse i henhold til vedtægten for ansættelsesmyndigheden, eller ved en forsinkelse i udfærdigelsen af udtalelsen ved prøvetidens udløb, idet sådanne formfejl – hvor beklagelige de end måtte være – ikke, henset til vedtægtens udtrykkelige krav, kan ændre rapportens gyldighed.

(jf. præmis 47, 48, 50, 51 og 53)

Henvisning til:

Domstolen, 30. maj 1973, sag 46/72, De Greef mod Kommissionen, Sml. s. 543, præmis 21-25; 25. marts 1982, sag 98/81 Munk mod Kommissionen, Sml. s. 1155, præmis 8; Patrinos mod ØSU, præmis 19.

Retten, 5. marts 2003, sag T-24/01, Staelen mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 79, og II, s. 423, præmis 53.

4.      Ligebehandlingsprincippet er til hinder for, at to persongrupper, hvis faktiske og retlige situation ikke er væsentlig forskellig, behandles forskelligt. Den faktiske og retlige situation for tjenestemænd og tjenestemænd på prøve er imidlertid væsentligt forskellig. Den faktiske situation, som en tjenestemand på prøve befinder sig i, kan navnlig ikke sammenlignes med den, som en tjenestemand, der har været i tjenesten i årevis, befinder sig i. Endvidere har tjenestemænds bedømmelsesrapporter og udtalelser ved prøvetidens udløb for tjenestemænd på prøve forskellige formål, idet formålet med udtalelsen ved prøvetidens udløb hovedsageligt er at vurdere, om den prøveansatte tjenestemand er egnet til at varetage de med hans stilling forbundne opgaver og til at blive fastansat, mens formålet med bedømmelsesrapporten i første række er at sikre, at administrationen regelmæssigt får så fuldstændige oplysninger som muligt om, hvorledes tjenestemanden udfører de opgaver, der er pålagt ham.

(jf. præmis 86)

Henvisning til:

Retten, 15. maj 1996, sag T-326/94, Dimitriadis mod Revisionsretten, Sml. Pers. I-A, s. 217, og II, s. 613, præmis 83 og 84; 21. februar 2006, forenede sager T-200/03 og T-313/03, V mod Kommissionen, Sml. Pers.I-A-2, s. 15, og II-A-2, s. 57, præmis 176.