Language of document :

Appel iværksat den 21. december 2018 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Udvidede Afdeling) den 24. oktober 2018 i sag T-29/17, RQ mod Europa-Kommissionen

(Sag C-831/18 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved J.-P. Keppenne og J. Baquero Cruz, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: RQ

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Ophævelse af dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Syvende Udvidede Afdeling) den 24. oktober 2018 i sag T-29/17, for så vidt som den annullerer Kommissionens afgørelse C(2016) 1449 final af 2. marts 2016 vedrørende en anmodning om ophævelse af RQ’s retlige immunitet.

Afvisning af appelindstævntes annullationssøgsmål anlagt ved Den Europæiske Unions Ret og påstand om, at Domstolen træffer endelig afgørelse om de spørgsmål, der er genstand for denne appel, eller, såfremt tvisten ikke findes sagen moden til påkendelse, hjemvisning af sagen til Retten, således at denne træffer afgørelse.

Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale de sagsomkostninger, som Kommissionen har afholdt såvel i første instans som i forbindelse med denne appel.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har Kommissionen fremført tre anbringender:

For det første er Kommissionen, i modsætning til Retten, af den opfattelse, at afgørelsen om ophævelse af immuniteten ikke udgør en bebyrdende retsakt for appelindstævnte og derfor ikke kan være genstand for et annullationssøgsmål. Den appellerede dom er følgelig behæftet med en retlig fejl for så vidt som det heri fastslås, at søgsmålet kan antages til realitetsbehandling.

For det andet er Kommissionen af den opfattelse, at der i den appellerede dom er foretaget en forkert fortolkning af retten til at blive hørt, som er fastsat i artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som den er baseret på en forkert fortolkning og anvendelse af artikel 4, stk. 3, TEU (princippet om loyalt samarbejde) og af det generelle princip om gensidig tillid mellem Unionens organer og medlemsstaternes myndigheder.

For det tredje er Kommissionen af den opfattelse, at Retten begik en retlig fejl ved kvalificeringen af Kommissionens adfærd i det foreliggende tilfælde, vd at fastslå, at den ikke var tilstrækkelig til at overholde appelindstævntes ret til at blive hørt.

____________