Language of document : ECLI:EU:F:2007:157

PERSONALERETTENS KENDELSE (Første Afdeling)

11. september 2007

Sag F-12/07

Elizabeth O’Connor

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – øvrige ansatte – flere på hinanden følgende ansættelseskontrakter som henholdsvis midlertidigt ansat, hjælpeansat og kontraktansat – maksimal periode for tildeling af arbejdsløshedsunderstøttelse – formaliteten«

Angående: Sag anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved O’Connor har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 5. april 2006, hvorved denne fastsatte den maksimale periode, i hvilken sagsøgeren kan tildeles arbejdsløshedsunderstøttelse, til 11 måneder og 25 dage.

Udfald: Kommissionen frifindes, idet det er åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet. Kommissionen betaler samtlige omkostninger, herunder dem, som sagsøgeren eventuelt har afholdt i forbindelse med sin ansøgning om retshjælp.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte og kontraktansatte – arbejdsløshedsunderstøttelse – maksimal periode for tildeling

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 28 a, stk. 4, art. 70 og art. 96, stk. 4)

2.      Retspleje – omkostninger – søgsmålet kan delvis ikke antages til realitetsbehandling, og er delvis ugrundet

(Rettens procesreglement, art. 87, stk. 3, første afsnit, og art. 94, stk. 3)

1.      Bestemmelserne i artikel 28 a, stk. 4, og artikel 96, stk. 4, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som fastsætter den maksimale periode, hvor henholdsvis en tidligere midlertidigt ansat og en tidligere kontraktansat kan tildeles arbejdsløshedsunderstøttelse fra Fællesskaberne, finder ikke anvendelse på en tidligere hjælpeansat, som i henhold til artikel 70 i disse vilkår, via den institution, hvor vedkommende er ansat, er tilsluttet en national, lovpligtig social sikringsordning, og som derfor kun kan tildeles arbejdsløshedsunderstøttelse fra denne ordning. Bestemmelserne i artikel 28 a, stk. 4, og artikel 96, stk. 4, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte pålægger således ikke institutionen, med henblik på fastsættelsen af den maksimale varighed af perioden for Fællesskabernes tildeling af en arbejdsløshedsunderstøttelse at tage hensyn til de perioder, hvor vedkommende var hjælpeansat.

(jf. præmis 20)

2.      I et tilfælde, hvor Retten har afslået en ansøgning om retshjælp under overholdelse af artikel 94, stk. 3, i Rettens procesreglement, idet søgsmålet tilsyneladende ikke kunne antages til realitetsbehandling eller var ugrundet, skal bestemmelserne i procesreglementets artikel 87, stk. 3, første afsnit, ikke desto mindre finde anvendelse i forbindelse med sagens realitet, og under ganske særlige omstændigheder skal administrationen, ud over dens egne omkostninger, betale alle sagsøgerens omkostninger, herunder dem, sagsøgeren eventuelt har afholdt i forbindelse med ansøgningen om retshjælp, henset til sagsøgerens økonomi og den omstændighed, at den anfægtede afgørelse i det foreliggende tilfælde, uden at dette forklares, modsagde den kompetente tjenestes tidligere angivelser.

(jf. præmis 32 og 33)