RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

25. juni 2014

Sag F-119/12

Stephanie Sumberaz Sotte-Wedemeijer

mod

Den Europæiske Politienhed (Europol)

»Personalesag – Europols ansatte – Europol-konventionen – vedtægten for Europols ansatte – afgørelse 2009/371/JAI – anvendelse af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på Europols ansatte – ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat – afslag på at give en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, hvorved Stephanie Sumberaz Sotte-Wedemeijer har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 3. april 2012, hvorved Den Europæiske Politienhed (Europol) afslog at forlænge sagsøgerens tidsbegrænsede ansættelseskontrakt som midlertidigt ansat, som udløb den 31. maj 2012, på ubestemt tid.

Udfald:      Den Europæiske Politienhed frifindes. Stephanie Sumberaz Sotte-Wedemeijer bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europol afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – overensstemmelse mellem klagen og søgsmålet – identitet mellem genstand og årsag – anbringender og argumenter ikke indeholdt i klagen, men snævert forbundet hermed – formaliteten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser – præcise løfter afgivet af administrationen

1.      I tjenestemandssager kan de påstande, som nedlægges for Unionens retsinstanser, kun vedrøre indsigelser, der hviler på samme grundlag som de i klagen anførte, hvorved præciseres, at de dog kan uddybes for Unionens retsinstanser ved anbringender og argumenter, som ikke nødvendigvis er anført i klagen, men som står i nøje forbindelse hermed.

I denne forbindelse gælder dels, at da den administrative klageprocedure er uformel, og de pågældende som regel på dette stadium handler uden bistand fra advokat, bør administrationen ikke fortolke klager restriktivt, men tværtimod indtage en smidig holdning ved behandlingen heraf, dels, at vedtægtens artikel 91 ikke tilsigter, at der skal være en streng og endelig forbindelse med den eventuelle retssag, hvis sagsanlægget hverken ændrer klagens årsag eller genstand. Imidlertid forholder det sig ikke desto mindre således, at for at den administrative procedure i vedtægtens artikel 91, stk. 2, kan nå sit mål, er det nødvendigt, at administrationen er i stand til tilstrækkeligt præcist at forstå den kritik, som sagsøgeren retter mod den anfægtede afgørelse.

(jf. præmis 37 og 38)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 25. oktober 2013, sag T-476/11 P, Kommissionen mod Moschonaki, EU:T:2013:557, præmis 73, 76 og 77 og den deri nævnte retspraksis

2.      Retten til at kræve beskyttelse af den berettigede forventning omfatter enhver borger, som befinder sig i en situation, hvoraf det fremgår, at EU-administrationen har givet anledning til berettigede forventninger hos ham ved at afgive præcise, ubetingede og samstemmende løfter, som stammer fra pålidelige og troværdige kilder.

(jf. præmis 46)

Henvisning til:

Personaleretten: 13. marts 2013, sag F-125/11, Mendes mod Kommissionen, EU:F:2013:35, præmis 62