PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

4. september 2008

Sag F-103/07

Radu Duta

mod

De Europæiske Fællesskabers Domstol

»Personalesag – midlertidigt ansatte – ansættelse – referendar – artikel 2, litra c), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – bebyrdende akt – tillidsforhold«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Radu Duta har nedlagt påstand om annullation af det memorandum af 24. januar 2007, hvorved han fik meddelelse om, at han ikke kom i betragtning til en stilling som referendar, og om fornødent af den afgørelse, som De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans’ klageudvalg traf den 4. juni 2007 om afslag på sagsøgerens klage, samt om, at hans ansøgning om fornødent hjemvises til den kompetente myndighed med henblik på en fornyet behandling heraf, og om, at Domstolen tilpligtes at betale 1 100 000 EUR i erstatning.

Udfald: Sagen afvises. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – søgsmål – bebyrdende akt – begreb

[Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 2, litra c)]

Alene retsakter, der fremkalder bindende retsvirkninger, som umiddelbart og individuelt kan berøre de pågældendes interesser gennem en væsentlig ændring af deres retsstilling, kan anses for at være bebyrdende retsakter. I denne forbindelse indebærer enhver formel udnævnelses- eller ansættelsesprocedure ved besættelsen af en stilling, som er omfattet af vedtægten eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, vedtagelse af en retsakt, der medfører en væsentlig ændring af retsstillingen for en person, der har indgivet ansøgning efter indledningen af denne procedure, hvad enten det drejer sig om en afgørelse om udnævnelse eller ansættelse, der er truffet vedrørende denne person af ansættelsesmyndigheden eller den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter for midlertidigt ansatte, eller en afgørelse om afslag på dennes ansøgning, som er truffet af en af disse myndigheder eller et af de organer, der er foreskrevet ved ansættelsesproceduren.

Når der ikke indledes en formel ansættelsesprocedure med henblik på ansættelse af referendarer ved Fællesskabets retsinstanser, foreligger der imidlertid ikke andre ansøgninger end den, som den pågældende dommer har forelagt. En uopfordret ansøgning til en sådan stilling bevarer nødvendigvis en uformel karakter, der ikke kan give anledning til en retlig afgørelse. Afvisningen af en sådan ansøgning udgør derfor ikke en bebyrdende akt. Som hovedregel giver ansættelsen af en referendar nemlig ikke anledning til, at der indledes en officiel ansættelsesprocedure, idet ansættelsen udelukkende sker ved, at det pågældende medlem af Domstolen foreslår ét navn, og Domstolen enten accepterer eller afviser dette navn. Der foreligger ingen lovbestemmelser, der begrænser denne ret til at stille forslag, idet det pågældende medlem frit vælger den person, han påtænker at foreslå, ifølge den metode, han anser for at være passende. Den omstændighed, at der ikke konsekvent iværksættes en officiel ansættelsesprocedure for den omhandlede kategori af midlertidigt ansatte ved Fællesskabets retsinstanser, udspringer af, at der foreligger et tillidsforhold mellem de berørte og medlemmerne af de retsinstanser, som de er tilknyttet. Ansættelsen af referendarer sker nemlig intuitu personae, idet de berørte udvælges såvel på grundlag af deres faglige og personlige kvaliteter som på grundlag af en vurdering af deres egnethed til at tilpasse sig det pågældende medlems egen og hele kabinettets arbejdsform.

(jf. præmis 25, 26 og 29-31)

Henvisning til:

Domstolen, 3. december 1992, sag C-32/92 P, Moat mod Kommissionen Sml. I, s. 6379, præmis 9; 10. januar 2006, sag C-373/04 P, Kommissionen mod Alvarez Moreno, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 42; 11. juli 2006, sag C-432/04, Kommissionen mod Cresson, Sml. I, s. 6387, præmis 130.

Retten, 17. oktober 2006, sag T-406/04, Bonnet mod Domstolen, Sml. Pers I-A-2, s. 213, og I-A-2, s. 1097, præmis 31-33.