Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg (Luxembourg) den 9. marts 2020 – XI mod Caisse pour l’avenir des enfants

(Sag C-129/20)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: XI

Sagsøgt: Caisse pour l’avenir des enfants

Præjudicielt spørgsmål

Skal § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 1, og § 2, stk. 3, litra b), i rammeaftalen vedrørende forældreorlov, der den 14. december 1995 blev indgået mellem de generelle tværfaglige organisationer UNICE, CEEP og EFS, og som er gennemført ved Rådets direktiv 96/34/EF 1 af 3. juni 1996 om rammeaftalen vedrørende forældreorlov (De Europæiske Fællesskabers Tidende, L 145 af 19.6.1996, s. 4), fortolkes således, at de er til hinder for anvendelsen af en bestemmelse i national ret såsom artikel 29a i den ændrede lov af 16. april 1979 om den almindelige vedtægt for statstjenestemænd i den seneste affattelse, der følger af lov af 22. december 2006 (Mémorial (lovtidende), A, 2006, nr. 242, s. 4838), hvorefter tildelingen af forældreorlov er underlagt to betingelser, nemlig at arbejdstageren for det første har haft lovlig beskæftigelse på en arbejdsplads og i den egenskab har været tilknyttet socialsikringssystemet uden afbrydelse i mindst 12 sammenhængende måneder umiddelbart forud for påbegyndelsen af forældreorloven, og at arbejdstageren for det andet har lovlig beskæftigelse på en arbejdsplads og i den egenskab er tilknyttet socialsikringssystemet på tidspunktet for fødslen eller modtagelsen af det eller de børn, der skal adopteres, idet opfyldelsen af denne anden betingelse er et krav, selv om fødslen eller modtagelsen har fundet sted mere end 12 måneder før påbegyndelsen af forældreorloven?

____________

1     EFT 1996, L 145, s. 4.