Language of document : ECLI:EU:F:2009:152

PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

17. november 2009

Sag F-57/08

Armida Palazzo

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – pensioner – overførsel af pensionsrettigheder – rettigheder optjent som lokalt ansat – beregning af godtgørelsen«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Armida Palazzo i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af den afgørelse, som chefen for afdelingen »Pensioner« ved Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder traf den 24. oktober 2007 vedrørende beregningen af de pensionsgivende tjenesteår, som hun i henhold til Fællesskabernes pensionsordning har optjent som lokalt ansat.

Udfald: Sagen afvises. Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger. Rådet for Den Europæiske Union, der er interveneret i sagen til støtte for Kommissionens påstande, bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ligebehandling – differentieret behandling af de forskellige kategorier af ansatte med hensyn til vedtægtsmæssige garantier og socialsikringsfordele – forskelsbehandling foreligger ikke

2.      Tjenestemænd – pensioner – beregning af pensionsgivende tjenesteår – medregning af tjenesteperioder som hjælpeansat – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VIII, art. 4)

1.      Der kan ikke gøres indsigelse imod, at forskellige kategorier af ansatte ved Fællesskaberne har forskellig status, alt efter om de er egentlige tjenestemænd eller falder ind under de forskellige kategorier af ansatte, der er omfattet af ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte. Definitionen af hver enkelt af de pågældende kategorier svarer nemlig til fællesskabsadministrationens velbegrundede behov og arten af de arbejdsopgaver, vedvarende eller midlertidige, som den pågældende kategori af ansatte skal udføre. Fællesskabslovgiver har således frit i artikel 4 i bilag VIII til vedtægten kunnet fastsætte, at kun tjenestemænd, midlertidigt ansatte og kontraktansatte kan ansøge om, at deres samlede tjenestetid som tjenestemand, midlertidigt ansat eller kontraktansat ved institutionerne medregnes ved beregning af pensionsrettighederne.

En lokalt ansat kan desuden ikke hævde, at han er stillet ringere end ansatte i andre kategorier, og at han derfor er udsat for en ulige behandling eller en ubegrundet og uforholdsmæssig forskelsbehandling, eftersom en lokalt ansat ikke befinder sig en situation, der kan sammenlignes med den situation, som ansatte i andre grupper befinder sig i. De vedtægtsmæssige forskelle mellem lokalt ansatte på den ene side og tjenestemænd og andre ansatte på den anden side kan ikke ændres i medfør af ligebehandlingsprincippet. Disse objektive retlige forskelle for så vidt angår de vedtægtsmæssige rettigheder, indplaceringen, vederlaget og de sociale fordele er af en så væsentlig karakter, at ligebehandlingsprincippet ikke finder anvendelse. Det er derfor ikke udtryk for forskelsbehandling, at visse kategorier af ansatte ved Fællesskaberne med hensyn til vedtægtsmæssige garantier og socialsikringsfordele kan have garantier eller fordele, som andre grupper ikke har.

(jf. præmis 38 og 39)

Henvisning til:

Domstolen, 6. oktober 1983, forenede sager 118/82-123/82, Celant m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 2995, præmis 22

Retten i Første Instans, 9. juli 2007, sag T-415/06 P, De Smedt mod Kommissionen, endnu ikke trykt i samling af Afgørelser, præmis 54 og 55 og den deri nævnte retspraksis

Personaleretten, 19. oktober 2006, sag F-59/05, De Smedt mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 109, og II-1-1, s. 409, præmis 76; 12. marts 2009, sag F-104/06, Arpaillange m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 61

2.      For at perioder, der er tilbagelagt som hjælpeansat, kan sidestilles med perioder, der er tilbagelagt som midlertidigt ansat, ved beregningen af pensionsgivende tjenesteår, kræves det, at der på institutionens stillingsfortegnelse var ledige stillinger, der svarede til de udførte funktioner, og at de udførte funktioner ikke var af forbigående karakter, eller sagt på en anden måde, at der var tale om varige opgaver i Fællesskabernes offentlige tjeneste.

(jf. præmis 44 og 48)

Henvisning til:

Domstolen, 1. februar 1979, sag 17/78, Deshormes mod Kommissionen, Sml. s. 189, præmis 51; 23. februar 1983, forenede sager 225/81 og 241/81, Toledano Laredo og Garilli mod Kommissionen, Sml. s. 347, præmis 7 og 12