RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(enedommer)

23. oktober 2013

Sag F-98/12

Kathleen Verstreken

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2008 – forfremmelsesåret 2009 – afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren – begrundelse – generel og stereotyp begrundelse«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Kathleen Verstreken har nedlagt påstand om annullation af den afgørelse af 7. november 2011 om ikke at forfremme hende til lønklasse AD 12 i forfremmelsesårene 2008 og 2009, som blev vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union til opfyldelse af Personalerettens dom af 15. december 2010 i sagen Almeida Campos m.fl. mod Rådet (sag F-14/09, herefter »Almeida Campos-dommen«).

Udfald:      Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse af 7. november 2011 om ikke at forfremme Kathleen Verstreken i forfremmelsesårene 2008 og 2009 annulleres. Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler Kathleen Verstrekens omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – forfremmelse – klage fra en ikke-forfremmet ansøger – afgørelse om afslag – begrundelsespligt – rækkevidde – generel og stereotyp begrundelse lig med ingen begrundelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, art. 45 og art.  90, stk. 2)

Selv om ansættelsesmyndigheden ikke har pligt til at begrunde afgørelser om forfremmelse over for ikke-forfremmede tjenestemænd, skal den begrunde en afgørelse om afslag på en klage, som en ikke-forfremmet tjenestemand har indgivet i medfør af vedtægtens artikel 90, stk. 2, idet begrundelsen for denne afgørelse om afslag skal være sammenfaldende med begrundelsen for den afgørelse, som klagen vedrører.

Desuden kan det ikke kræves af ansættelsesmyndigheden, at den begrunder sin afgørelse om afslag på klagen ud over de klagepunkter, der er påberåbt i nævnte klage, ved bl.a. at redegøre for, hvorfor hver af de forfremmelsesværdige tjenestemænd havde fortjenester, som overgik de fortjenester, som klagens ophavsmand havde. Da forfremmelser i henhold til vedtægtens artikel 45 sker på grundlag af en udvælgelse, er det i denne henseende tilstrækkeligt, at begrundelsen for afgørelsen om afslag på klagen henviser til den anvendelse af de retlige og vedtægtsmæssige betingelser for forfremmelse, som er foretaget i tjenestemandens individuelle tilfælde.

En generel og stereotyp begrundelse af afgørelsen om afslag på klagen, som ikke indeholder nogen oplysning vedrørende den berørtes specifikke situation og navnlig ikke forklarer, hvorledes ansættelsesmyndigheden har anvendt de kriterier, der er fastsat i vedtægtens artikel 45, i hans individuelle tilfælde, er reelt lig med en manglende begrundelse.

(jf. præmis 29-32)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 20. februar 2002, sag T-117/01, Roman Parra mod Kommissionen, præmis 27 og 31; 29. september 2005, sag T-218/02, Napoli Buzzanca mod Kommissionen, præmis 74

Personaleretten: 28. september 2011, sag F-9/10, AC mod Rådet, præmis 29; 10. november 2011, sag F-18/09, Merhzaoui mod Rådet, præmis 71 og 75; 8. februar 2012, sag F-11/11, Bouillez m.fl. mod Rådet, præmis 22; 14. november 2012, sag F-75/11, Bouillez mod Rådet, præmis 26