Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel (Belgien) den 6. februar 2020 – Vogel Import Export NV mod Belgische Staat

(Sag C-62/20)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vogel Import Export NV

Sagsøgt: Belgische Staat

Præjudicielle spørgsmål

Skal den kombinerede nomenklatur som optaget i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 1 af 23. juli 1987 vedrørende tarif- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif – også under hensyntagen til de forskellige sprogversioner af pos. 4409 og de forklarende bemærkninger til HS til pos. 4407 og 4409 – fortolkes således, at de i hovedsagen omhandlede varer, det vil sige høvlede træplader, hvor de fire kanter er påført en afrunding i hele pladens længde, betragtes som »profileret i hele længden« og følgeligt tariferes under pos. 4409, eller kan afrundingen af kanterne ikke anses for at være »profileret i hele længden«, og skal varerne derfor tariferes under pos. 4407?

Er omfanget af afrundingen bestemmende for tariferingen under pos. 4407 eller pos. 4409?

____________

1     Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23.7.1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1).