Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) den 27. december 2019 – MG mod HH

(Sag C-946/19)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Revisionsappellant: MG

Revisionsindstævnt: HH

Præjudicielle spørgsmål

Tillægger artikel 4, stk. 1 i forordning (EU) nr. 1215/2012 1 en person med bopæl i en medlemsstat en rettighed, som kan gøres gældende direkte?

I bekræftende fald:

Såfremt en sådan rettighed tilsidesættes ved, at en sag mod den pågældende anlægges i et tredjeland, er medlemsstaten da forpligtet til at stille et retsmiddel til rådighed, herunder adgang til nedlæggelse af et forbud mod at anlægge eller gennemføre et søgsmål?

Omfatter en sådan forpligtelse også den situation, hvor der er et søgsmålsgrundlag for anlæggelse af søgsmål ved retterne i et tredjeland, men hvor der ikke er et søgsmålsgrundlag for anlæggelse af søgsmål ved retterne i medlemsstaten i henhold til den dér gældende ret?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.12.2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2012, L 351, s. 1).