Language of document :

Sag anlagt den 5. oktober 2010 - Andrecs m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-96/10)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Stefan Robert Andrecs (Bruxelles, Belgien) m.fl. (ved advokat L. Vogel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om tilpasning af sagsøgernes vederlag, pensioner og andre tillæg med virkning fra den 1. juli 2009, som gengivet i sagsøgernes lønsedler, i forbindelse med den årlige tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte på grundlag af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1296/2009 af 23. december 2009.

Sagsøgernes påstande

Annullation af afgørelsen, hvorved ansættelsesmyndigheden fastsatte det nye beløb for sagsøgernes vederlag, pensioner og andre vedtægtsmæssige tillæg, således som afgørelsen bl.a. kommer til udtryk i sagsøgernes lønsedler R6/2009 og 01/2010, og annullation af afgørelsen af 24. juni 2010, hvorved ansættelsesmyndigheden afslog sagsøgernes klage af 29. marts 2010, for så vidt som sagsøgerne ved nævnte afgørelser nægtes en forhøjelse af deres vederlag, pensioner og vedtægtsmæssige tillæg på 3,70% af disses oprindelige størrelse, og for så vidt som afgørelserne afslog sagsøgernes ansøgning om tillæg af renter beregnet på grundlag af de skyldige beløb med den af Den Europæiske Centralbanks fastsatte rentesats for primære refinansieringsoperationer, forhøjet med 2 procentpoints, fra forfaldsdagen for de pågældende beløb og indtil fuld betaling sker.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________