Language of document :

Appel iværksat den 28. februar 2019 af Mylan Laboratories Ltd og Mylan, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 12. december 2018 i sag T-682/14, Mylan Laboratories og Mylan mod Kommissionen

(Sag C-197/19 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Mylan Laboratories Ltd og Mylan, Inc. (ved Solicitors C. Firth, S. Kon, C. Humpe og advocate V. Adamis)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom i sag T-682/14 Mylan Laboratories Ltd og Mylan Inc. mod Europa-Kommissionen ophæves, for så vidt som den frifinder Europa-Kommissionen for påstanden om annullation af Kommissionens afgørelse af 9. juli 2014 1 i sag AT.39612 – Perindopril (Servier), for så som den vedrører appellanterne, eller

bøden annulleres eller nedsættes væsentligt, og/eller

sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse i overensstemmelse med Domstolens dom.

Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes sagsomkostninger og øvrige udgifter i forbindelse med dette søgsmål, og der træffes enhver anden foranstaltning, som måtte findes passende.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har til støtte for deres appel fremsat fem appelanbringender:

Det første appelanbringende: Retten begik en retlig fejl ved at finde, at Matrix og Les Laboratoires Servier var potentielle konkurrenter på tidspunktet for indgåelsen af forligsaftalen.

For det første konkluderede Retten fejlagtigt, at Kommissionen var berettiget til at finde, at Matrix og Niche kunne kvalificeres som potentielle konkurrenter på grundlag af Niche/Matrix-aftalen.

For det andet foretog Retten en fejlagtig anvendelse af den retlige test for potentiel konkurrence ved at konkludere, at Matrix og Servier var potentielle konkurrenter på tidspunktet for indgåelsen af forligsaftalen.

Det andet appelanbringende: Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at forligsaftalen havde til formål at begrænse konkurrencen.

For det første begik Retten en fejl ved at fastslå, at en patentforligsaftale kan have til formål at begrænse konkurrencen, selv om ordlyden af forligsaftalen ligger inden for patentets anvendelsesområde.

For det andet begik Retten en fejl ved ud fra det angivelige incitament, som betalingen fra Servier til Matrix udgjorde, at udlede, at der forelå et konkurrencebegrænsende formål.

For det tredje begik Retten en fejl med hensyn til den måde, hvorpå den fandt, at der forelå et incitament som følge af den betaling, som Matrix havde modtaget.

Det tredje appelanbringende: Retten begik en fejl ved at afvise at træffe afgørelse vedrørende Kommissionens kvalificering af forligsaftalen som en aftale med konkurrencebegrænsende virkning.

Det fjerde appelanbringende: Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Mylan Inc. udøvede bestemmende indflydelse på Matrix’ adfærd i den relevante periode.

Det femte appelanbringende: Retten tilsidesatte artikel 23 i forordning nr. 1/2003 2 og princippet om nullum crimen sine lege og retssikkerhedsprincippet ved at fastslå, at appellanterne kunne pålægges en bøde.

____________

1     Resumé af Kommissionens afgørelse af 9.7.2014 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (sag AT.39612 – Perindopril (Servier)) (meddelt under nummer C(2014) 4955), EUT 2016, C 393, s. 7.

2     Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, EUT 2003, L 1, s. 1.