Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 2. juli 2019 – Banco de Portugal, Fondo de Resolución og Novo Banco S.A. mod VR

(Sag C-504/19)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Appellanter: Banco de Portugal, Fondo de Resolución og Novo Banco, S.A.

Indstævnt: VR

Præjudicielt spørgsmål

Er en fortolkning af artikel 3, stk. 2, i direktiv 2001/24/EF 1 , som indebærer, at en afgørelse fra en kompetent administrativ myndighed i hjemlandet, som med tilbagevirkende kraft ændrer de retlige rammer, der eksisterede, da tvisten blev indledt, og som fratager retsafgørelser, der ikke er i overensstemmelse med det i den nye afgørelse fastsatte, deres virkning, tillægges virkning i verserende søgsmål i andre medlemsstater uden yderligere formaliteter, forenelig med det grundlæggende princip om en effektiv domstolsbeskyttelse som omhandlet i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet som omhandlet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og det almindelige retssikkerhedsprincip?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4.4.2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter (EFT 2001, L 125, s. 15).