Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Monomeles Protodikeio Lasithiou (Grækenland) den 4. december 2018 – M.V. m.fl. mod Organismos Topikis Aftodioikisis (O.T.A.) »Dimos Agiou Nikolaou«

(Sag C-760/18)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Monomeles Protodikeio Lasithiou

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: M.V. m.fl.

Sagsøgt: Organismos Topikis Aftodioikisis (O.T.A.) »Dimos Agiou Nikolaou«

Præjudicielle spørgsmål

Er en fortolkning af de nationale retsforskrifter, som gennemfører rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse indgået den 18. marts 1999, der er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT [1999,] L 175, s. 43), hvorefter definitionen »flere på hinanden følgende« tidsbegrænsede ansættelseskontrakter som omhandlet i rammenaftalens § 1 og § 5, stk. 2, udelukker en automatisk forlængelse af de tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for regional renovation i medfør af en udtrykkelig retsforskrift i national ret, såsom artikel 167 i lov nr. 4099/2012, med den begrundelse, at den ikke udgør en skriftlig aftale om ny tidsbegrænset ansættelse, men en forlængelse af en allerede eksisterende ansættelseskontrakt, i strid med formålet og den effektive virkning af rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse?

Såfremt lovgivningen og en praksis inden for ansættelse af arbejdstagere i den regionale renovation er i strid med bestemmelserne om misbrug, der fastsatte en harmonisering af national lovgivning med rammeaftalens § 5, stk. 1, som følge af anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, omfatter en national retsinstans’ forpligtelse til at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten da også anvendelsen af en national lovbestemmelse såsom artikel 8, stk. 3, i lov nr. 2112/1920 som en allerede eksisterende og stadigt gældende tilsvarende retsregel som omhandlet i rammeaftalens § 5, stk. 1, der ville muliggøre den korrekte retlige kvalificering af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, som anvendtes til dækning af regionale myndigheders faste og varige behov inden for renovation, som tidsubegrænsede ansættelseskontrakter?

Såfremt andet spørgsmål besvares bekræftende, udgør en forfatningsmæssig bestemmelse såsom artikel 103, stk. 7 og 8, i den græske forfatning, som ændret i 2001, der fuldstændig forbyder omdannelsen af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, der er indgået, mens nævnte bestemmelse var gældende, til tidsubegrænsede ansættelseskontrakter inden for den offentlige sektor, da en uforholdsmæssig begrænsning forpligtelsen til at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten, således at det ikke er muligt at anvende en allerede eksisterende og stadigt gældende tilsvarende retsregel som omhandlet i rammeaftalens § 5, stk. 1, såsom artikel 8, stk. 3, i lov nr. 2112/1920, og der dermed ikke gives mulighed for under en retssag ved en korrekt retlig kvalificering af retsforholdet at anse flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, som anvendtes til dækning af regionale myndigheders faste og varige behov inden for renovation, for tidsubegrænsede ansættelseskontrakter, selv om de dækker faste og varige behov?

____________