Language of document :

Appel iværksat den 20. februar 2019 af Mohamed Hosni Elsayed Mubarak til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 12. december 2018 i sag T-358/17, Mubarak mod Rådet

(Sag C-145/19 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Mohamed Hosni Elsayed Mubarak (ved D. Anderson, QC, B. Kennelly, QC, barrister J. Pobjoy og solicitors G. Martin, C. Enderby Smith og F. Holmey)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen og annullerer de anfægtede retsakter, for så vidt som disse finder anvendelse på appellanten.

Subsidiært hjemvises sagen til Retten, således at denne kan træffe afgørelse i overensstemmelse med Domstolens retlige bedømmelse.

Rådet tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger for Domstolen og Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende om, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at Rådet ikke var forpligtet til at kontrollere, at de egyptiske myndigheder havde overholdt appellantens grundlæggende EU-rettigheder.

Andet anbringende om, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at Rådet ikke var forpligtet til at kontrollere, at de retslige procedurer og undersøgelser, der involverer appellanten, vedrører handlinger, som er af en sådan karakter, at de underminerer retsstatsprincippet i Egypten.

Tredje anbringende om, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at Rådet ikke havde foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved at støtte sig på sag nr. 8897 (sagen om renovering af privat villa).

Fjerde anbringende om, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at Rådet ikke havde foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved at støtte sig på sag nr. 756 (påstået modtagelse af gaver fra Al-Ahram Establishment) og sag nr. 53 (påstået modtagelse af gaver fra Dar El Tahrir).

____________