Language of document : ECLI:EU:F:2007:230

PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)

13. december 2007

Sag F-73/06

Kris Van Neyghem

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – almindelig udvælgelsesprøve – bedømmelse af den skriftlige prøve – klagefrist – formaliteten – begrundelsespligt«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Kris Van Neyghem hovedsagligt har nedlagt påstand dels om annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/A/19/04 trufne afgørelse af 1. juni 2005 om ikke at give sagsøgeren adgang til den mundtlige prøve under nævnte udvælgelsesprøve, dels om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for den økonomiske og ikke‑økonomiske skade, han hævder at have lidt.

Udfald: Kommissionen frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – klage – afgørelse truffet af en udvælgelseskomité – forudgående administrativ klage – fakultativ karakter – indbringelse – følger

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – klage – bebyrdende akt – afgørelse truffet efter fornyet behandling af tidligere afgørelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 1)

3.      Tjenestemænd – klage – forudgående administrativ klage – indbringelsesdato

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2; Rådets forordning nr. 1182/71, art. 3, stk. 4)

4.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – afslag på ansøgning – begrundelsespligt

(Art. 253 EF; tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2; bilag III, art. 6)

5.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – vurdering af ansøgernes egnethed – udvælgelseskomitéens skønsbeføjelse

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

1.      En udvælgelseskomités afgørelse kan anfægtes direkte for Fællesskabets retsinstanser uden indbringelse af en forudgående klage i medfør af vedtægtens artikel 90.

Hvis den berørte imidlertid i stedet for at anlægge sag direkte ved Fællesskabets retsinstanser påberåber sig vedtægtens bestemmelser og indbringer en administrativ klage til ansættelsesmyndigheden, afhænger et senere anlagt søgsmåls antagelse til realitetsbehandling af, at den berørte overholder alle gældende formkrav for den forudgående klage.

(jf. præmis 36 og 37)

Henvisning til:

Domstolen, 7. maj 1986, sag 52/85, Rihoux m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 1555, præmis 9.

Retten, 23. januar 2002, sag T-386/00, Gonçalves mod Parlamentet, Sml. Pers. I‑A, s. 13, og II, s. 55, præmis 35; 21. oktober 2004, sag T-49/03, Schumann mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 301, og II, s. 1371, præmis 25.

2.      Når en ansøger, hvis ansøgning om adgang til en udvælgelsesprøve inden for Fællesskaberne er blevet afvist, anmoder om en fornyet vurdering af denne afgørelse på grundlag af en konkret bindende administrativ bestemmelse, er det den afgørelse, udvælgelseskomitéen har truffet efter en fornyet behandling, der er den bebyrdende akt som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, eller i givet fald vedtægtens artikel 91, stk. 1. Det er ligeledes afgørelsen, der er truffet efter en fornyet behandling, der får klage- og søgsmålsfristen til at løbe, uden at det er nødvendigt at vurdere, om afgørelsen i et sådant tilfælde muligvis kan anses for en rent bekræftende akt.

(jf. præmis 39)

Henvisning til:

Retten, Gonçalves mod Parlamentet, præmis 39; 7. juni 2005, sag T-375/02, Cavallaro mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 151, og II, s. 673, præmis 58; 31. januar 2006, sag T-293/03, Giulietti mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 2-5, og II- A, s. 2-19, præmis 28.

3.      For så vidt angår fastlæggelsen af datoen for, hvornår en forudgående administrativ klage er indbragt, skal vedtægtens artikel 90, stk. 2, fortolkes således, at en klage ikke er »indbragt« når den afsendes til institutionen, men når den er kommet frem til institutionen.

Den i denne bestemmelse fastsatte frist på tre måneder udløber ved udløbet af den dag i den tredje måned, der har samme tal som dagen for den begivenhed eller akt, som fik fristen til at løbe. I henhold til artikel 3, stk. 4, i forordning nr. 1182/71 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter gælder, at når en tidsfrist udløber på bl.a. en lørdag, udløber fristen ved udgangen af den følgende arbejdsdags sidste time.

(jf. præmis 43, 45, 47 og 48)

Henvisning til:

Domstolen, 26. november 1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet, Sml. s. 2861, præmis 8 og 13; 15. januar 1987, sag 152/85, Misset mod Rådet, Sml. s. 223, præmis 8 og 9.

Retten, 25. september 1991, sag T-54/90, Lacroix mod Kommissionen, Sml. II, s. 749, præmis 28 og 29; 26. september 1996, sag T-192/94, Maurissen mod Revisionsretten, Sml. Pers. I-A, s. 425, og II, s. 1229, præmis 28; 13. marts 1998, sag T-247/97, Lonuzzo-Murgante mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 119, og II, s. 317, præmis 38; 30. maj 2002, sag T-197/00, Onidi mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 69, og II, s. 325, præmis 47.

Personaleretten, 15. maj 2006, sag F-3/05, Schmit mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 1-9, og II-A, s. 1-33, præmis 28; 24. maj 2007, forenede sager F-27/06 og F-75/06, Lofaro mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 31 og 32, som er genstand for en verserende appel for Retten.

4.      Det følger af artikel 253 EF og vedtægtens artikel 25, stk. 2, at enhver afgørelse, der træffes i henhold til vedtægten om en bestemt person, og som indebærer et klagepunkt, skal begrundes. Pligten til at begrunde en bebyrdende afgørelse har til formål dels at give afgørelsens adressat oplysninger, der er tilstrækkelige til at fastslå, om afgørelsen er korrekt, dels at muliggøre en retslig kontrol.

For så vidt angår de afgørelser, der træffes af en udvælgelseskomité, skal begrundelsespligten forenes med overholdelsen af den fortrolighed, som gælder for udvælgelseskomitéens arbejde i henhold til artikel 6 i vedtægtens bilag III, og som er blevet indført med henblik på at sikre komitéens uafhængighed og objektivitet i arbejdet ved at beskytte den mod enhver udefra kommende indblanding og pression, det være sig fra fællesskabsmyndigheden selv, fra de pågældende ansøgere eller fra tredjepart. Princippet er således til hinder for, dels at der videregives oplysninger om de enkelte komitémedlemmers stillingtagen, dels at der afsløres forhold, der angår en vurdering af de enkelte ansøgere eller disse indbyrdes.

Udvælgelseskomitéens sammenlignende bedømmelser afspejles i de karakterer, som komitéen giver ansøgerne. Disse karakterer er udtryk for de vurderinger, der anlægges vedrørende de enkelte ansøgere. Når henses til ovennævnte fortrolighed udgør en meddelelse om de karakterer, hver enkelt ansøger har opnået ved de forskellige prøver, en tilstrækkelig begrundelse af komitéens afgørelser. En sådan begrundelse strider ikke mod ansøgernes rettigheder. Den gør det muligt for dem at få kendskab til den vurdering, der er blevet anlagt af deres præstationer, og skaber grundlag for, at de i givet fald kan få klarlagt, at de ikke har opnået det antal point, der efter meddelelsen om udvælgelsesprøven kræves for at få adgang til visse eller samtlige prøver.

(jf. præmis 70 og 74-77)

Henvisning til:

Domstolen, Michel mod Parlamentet, præmis 22; 4. juli 1996, sag C-254/95 P Parlamentet mod Innamorati, Sml. I, s. 3423, præmis 23 og 24.

Retten, 23. januar 2003, sag T-53/00, Angioli mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 13, og II, s. 73, præmis 67; 27. marts 2003, sag T-33/00, Martínez Páramo m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 105, og II, s. 541, præmis 43 og 44; 19. februar 2004, sag T-19/03, Konstantopoulou mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 25, og II, s. 107, præmis 27 og 31-33.

5.      De vurderinger, som en udvælgelseskomité foretager, når den bedømmer ansøgernes kvalifikationer og egnethed, og de afgørelser, hvorved den fastslår, at en ansøger ikke har bestået en prøve, er resultatet af en værdiladet vurdering. De er derfor en del af den vide skønsbeføjelse, som udvælgelseskomitéen råder over, men som dog kan efterprøves af Fællesskabets retsinstanser, hvis der foreligger en åbenbar fejl. Udvælgelseskomitéen er følgelig ikke forpligtet til at præcisere de af ansøgernes svar, der er fundet utilstrækkelige, eller redegøre for, hvorfor disse svar er fundet utilstrækkelige.

(jf. præmis 78 og 86)

Henvisning til:

Domstolen, 16. juni 1987, sag 40/86, Kolivas mod Kommissionen, Sml. s. 2643, præmis 11.

Retten, 11. februar 1999, sag T-200/97, Jiménez mod KHIM, Sml. Pers I-A, s. 19, og II, s. 73, præmis 40; Konstantopoulou mod Domstolen, præmis 34; 5. april 2005, sag T-336/02, Christensen mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 75, og II, s. 341, præmis 25.