Appel iværksat den 19. november 2019 af DK til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 10. september 2019 i sag T-217/18, DK mod EU-Udenrigstjenesten
(Sag C-851/19 P)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: DK (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)
Den anden part i appelsagen: Tjenesten for EU’s optræden udadtil (EU-Udenrigstjenesten)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Ophævelse af dom af 10. september 2019 i sag DK mod EU-Udenrigstjenesten.
Annullation af afgørelsen af 23. maj 2017 om at pålægge sagsøgeren en disciplinær sanktion.
EU-Udenrigstjenesten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har nedlagt påstand om ophævelse af dommen af 10. september 2019 (T-217/18), hvorved Retten frifandt sagsøgte i det af sagsøgeren anlagte annullationssøgsmål og pålagde sagsøgeren at betale sagsomkostningerne.
Appellanten har herved gjort et enkelt anbringende gældende om en retlig fejl (præmis 28-53 i den appellerede dom), for så vidt som Retten fortolkede artikel 10, litra b), i bilag IX til vedtægten således, at den tillader en hensyntagen til et allerede erstattet tab med henblik på at begrunde en skærpelse af den sanktion, som pålægges tjenestemanden, i forhold til den sanktion, der anbefales af disciplinærrådet.
____________