Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour dʼappel de Paris (Frankrig) den 24. oktober 2018 – IT Development SAS mod Free Mobile SAS

(Sag C-666/18)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour dʼappel de Paris

Parter i hovedsagen

Appellant: IT Development SAS

Indstævnt: Free Mobile SAS

Præjudicielt spørgsmål

Udgør den omstændighed, at en softwarelicenshaver ikke overholder vilkårene i en softwarelicensaftale (ved udløbet af en prøveperiode, overskridelse af antallet af autoriserede brugere eller af en anden måleenhed, såsom de processorer, der kan anvendes til at gennemføre softwareordrer, eller ved ændring af softwarens kildekode, når denne rettighed ifølge licensen er forbeholdt den oprindelige indehaver):

en krænkelse (som omhandlet i direktiv 2004/48 af 29.4.2004) 1 , som indehaveren af ophavsrettigheder til softwaren, der er sikret i henhold til artikel 4 i direktiv 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer, har lidt 2 .

eller kan den henhøre under en anden retlig ordning, som f.eks. den almindelige retlige ordning om ansvar inden for kontrakt?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29.4.2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 157, s. 45).

2     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF af 23.4.2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer (EUT L 111, s. 16).