Language of document :

Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. september 2009 - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Ente per le Ville Vesuviane (sag C-445/07 P), Ente per le Ville Vesuviane mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (sag C-455/07 P)

(Forenede sager C-445/07 P og C-455/07 P) 1

(Appel - Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) - opgradering af infrastrukturen med henblik på udvikling af turismeaktiviteterne i Regione Campania (Italien) - ophør af EF-støtte - annullationssøgsmål - formaliteten - regionalt eller lokalt organ - retsakter, der vedrører dette organ umiddelbart og individuelt)

Processprog: italiensk

Parter

Appellanter: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Flynn, som befuldmægtiget, bistået af avvocato A. Dal Ferro) (sag C-445/07 P), Ente per le Ville Vesuviane (ved avvocato E. Soprano) (sag C-455/07 P)

De andre parter i appelsagen: Ente per le Ville Vesuviane (ved avvocato E. Soprano) (sag C-455/07), Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Flynn, som befuldmægtiget, bistået af avvocato A. Dal Ferro) (sag C-445/07 P)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 18. juli 2007, Ente per le Ville Vesuviane mod Kommissionen (sag T-189/02), hvorved Retten frifandt Kommissionen for påstanden om annullation af Kommissionens afgørelse D(2002) 810111 af 13. marts 2002 om ophør af økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til investering i infrastrukturerne i regionen Campania (Italien) vedrørende en integreret opgraderingsordning med henblik på turismen vedrørende de tre vesuvianske villaer (EFRU nr. 86/05/04/054)

Konklusion

Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 18. juli 2007, Ente per le Ville Vesuviane mod Kommissionen (sag T-189/02), ophæves, for så vidt som det af Ente per le Ville Vesuviane anlagte søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning D (2002) 810111 af 13. marts 2002 om ophør af økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til investering i infrastrukturerne i Campania (Italien) vedrørende en integreret opgraderingsordning vedrørende tre vesuvianske villaer med henblik på turismen, blev antaget til realitetsbehandling.

Det af Ente per le Ville Vesuviane anlagte søgsmål med påstand om annullation af denne beslutning afvises.

Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende Ente per le Ville Vesuvianes appel af den nævnte dom.

Ente per le Ville Vesuviane betaler omkostningerne for denne instans samt omkostningerne i forbindelse med sagen i første instans.

____________

1 - EUT C 297 af 8.12.2007.