Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 22. juli 2020 – Finanzamt B mod X-Beteiligungsgesellschaft mbH

(Sag C-324/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Finanzamt B

Sagsøgt: X-Beteiligungsgesellschaft mbH

Præjudicielle spørgsmål

Medfører en aftale om ratebetaling i forbindelse med en tjenesteydelse, som leveres én gang og dermed ikke relateret til en tidsperiode, allerede flere på hinanden følgende afregninger eller betalinger som omhandlet artikel 64, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF 1 af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momsdirektivet)?

Subsidiært, såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Foreligger der en ikke-betaling som omhandlet i momsdirektivets artikel 90, stk. 1, når den afgiftspligtige person ved leveringen af sin ydelse aftaler, at den skal betales i fem årlige rater, og national lovgivning i tilfælde af senere betaling fastsætter en regulering, hvorved den tidligere nedsættelse af afgiftsgrundlaget i henhold til denne bestemmelse ophæves?

____________

1     EUT 2006, L 347, s. 1.