Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 12. august 2019 – Istituto nazionale per l’assicurazione contro gli infortuni sul lavoro (INAIL) mod Zennaro Giuseppe Legnami Sas di Zennaro Mauro & C.

(Sag C-608/19)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Istituto nazionale per l’assicurazione contro gli infortuni sul lavoro (INAIL)

Sagsøgt: Zennaro Giuseppe Legnami Sas di Zennaro Mauro & C.

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelserne om støtte i artikel 3 og 6 i forordning nr. 1407/2013 1 fortolkes således, at den ansøgende virksomhed, såfremt den overskrider støtteloftet som følge af sammenlægning med et tidligere tilskud, kan – indtil den faktiske udbetaling af den ansøgte støtte – vælge mellem at opnå et lavere støttebeløb (ved ændring af eller alternativer til projektet) eller at afstå (helt eller delvist) fra eventuelle tidligere tilskud med henblik på ikke at overstige loftet; og skal de nævnte bestemmelser fortolkes således, at de forskellige muligheder (alternativ eller afståelse) er gangbare, selv om de ikke fastsættes udtrykkeligt i national ret og/eller den offentlige meddelelse om tildeling af støtte?

____________

1     Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18.12.2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT 2013, L 352, s. 1).