Sag anlagt den 13. juni 2017 – Qualcomm og Qualcomm Europe mod Kommissionen

(Sag T-371/17)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Qualcomm, Inc. (San Diego, Californien, Forenede Stater) og Qualcomm Europe, Inc. (San Diego) (ved advokaterne M. Pinto de Lemos Fermiano Rato og M. Davilla)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse C(2017) 2258 final af 31. marts 2017 om en procedure efter artikel 18, stk. 3, og artikel 24, stk. 1, litra d), i Rådets forordning nr. 1/2003 i sag AT.39711 – Qualcomm (underbud) annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

Med det første anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med nødvendighedsprincippet.

Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse overskrider de snævre grænser for Kommissionens undersøgelse, idet disse grænser var fastlagt i klagepunktsmeddelelsen, den mundtlige høring og statusmødet og i tidligere anmodninger om oplysninger, både med hensyn til det påståede misbrugs varighed og de angivelige teorier om skade, som Kommissionen forfulgte.

De har endvidere gjort gældende, at de vidtrækkende spørgsmål i den anfægtede afgørelse ikke kan karakteriseres som opfølgende spørgsmål, som udelukkende tilsigtede en afklaring af sagsøgernes fremførte argumenter i besvarelsen af klagepunktsmeddelelsen og i den mundtlige høring, men er helt nye og ubegrundede anmodninger.

Ydermere søger den anfægtede afgørelse ifølge sagsøgerne at følge op på punkter, der vedrører deres besvarelser af anmodninger om oplysninger, der i nogle tilfælde blev vedtaget for mere end fem år siden vedrørende forhold, der fandt sted for ti år siden eller mere. Sagsøgerne har påstået, at såfremt de supplerende og nu anmodede oplysninger rent faktisk var nødvendige for Kommissionen for at forfølge dens undersøgelse, ville sagsøgerne med føje have forventet, at Kommissionen i det mindste ville have søgt sådan information og afklaring forud for vedtagelsen af klagepunktsmeddelelsen i december 2015 og ikke i det tidlige 2017.

Ifølge sagsøgerne anmoder den anfægtede afgørelse dem tillige om at udføre et betydeligt arbejde på vegne af Kommissionen, herunder at levere data i et bestemt format.

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen ikke under trussel om bøde kan pålægge dem en byrde, der tilsyneladende gør det muligt for sagsøgerne at dokumentere den argumentation, som de fremførte i besvarelsen af klagepunktsmeddelelsen.

Med det andet anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med proportionalitetsprincippet.

Sagsøgerne har gjort gældende, at de oplysninger, som den anfægtede afgørelse søger at opnå fra dem, er ubegrundede, vidtrækkende og ekstremt byrdefulde at få fat i eller indsamle. Ifølge sagsøgerne pålægger den anfægtede afgørelse dem at indsamle store mængder information, som de ikke indsamler og opbevarer på systematisk vis i forbindelse med den normale forretningsgang, og at foretage et særdeles omfangsrigt arbejde for Kommissionen.

Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at de periodiske tvangsbøder, der er foreskrevet i den anfægtede afgørelse, og som pålægges, såfremt sagsøgerne ikke leverer sådan information inden for særlige tidsfrister, er ubegrundede, og at de fastsatte tidsfrister er urimelige.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse ikke er behørigt begrundet.

Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse i en række tilfælde giver nogle lidet overbevisende, uklare, vage og utilstrækkelige begrundelser, som ikke berettiger Kommissionens for vidtrækkende og ufornødne anmodninger om oplysninger. Ifølge sagsøgerne giver den anfægtede afgørelse i en række andre tilfælde ingen begrundelse overhovedet. Sagsøgerne har således gjort gældende, at de ikke forstår, hvorfor de anmodede oplysninger er nødvendige for Kommissionen for at foretage sin undersøgelse.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse søger at foretage en uretmæssig omvendt bevisbyrde.

Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse søger at vende bevisbyrden og i realiteten »outsourcer« opbygningen af en sag mod dem til sagsøgerne. Særligt skal sagsøgerne i henhold til den anfægtede afgørelse på Kommissionens vegne efterprøve sagsøgernes indførte regnskabsoplysninger til trods for, at sådanne oplysninger er blevet undergivet omhyggelig ekstern revision. Tilsvarende har sagsøgerne anført, at den anfægtede afgørelse anmoder sagsøgerne om at godtgøre, at de har udøvet deres virksomhed i overensstemmelse med lovgivningen.

Med det femte anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med retten til ikke at inkriminere sig selv.

Sagsøgerne har gjort gældende, at de i henhold til den anfægtede afgørelse har pligt til at levere »oplysninger«, som ikke med føje kan anses for at udgøre fakta eller dokumenter, men som i stedet består af beregninger, detaljer og koder, hypotetiske priser og analyser og fortolkninger af historiske antagelser, der blev foretaget for mange år siden.

Sagsøgerne har yderligere gjort gældende, at den anfægtede afgørelse pålægger dem at godtgøre, at de proaktivt har taget skridt til at overholde EU-konkurrencereglerne.

Med det sjette anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med princippet om god forvaltningskik.

Ifølge sagsøgerne giver tidspunktet for vedtagelsen, indholdet og sammenhængen af den anfægtede afgørelse anledning til alvorlige betænkeligheder vedrørende dårlig administration med hensyn til det retlige grundlag, som forfølgelsen er støttet på, og chikane, og de har anført, at Kommissionen har misbrugt sine vide undersøgelsesbeføjelser i et forsøg på at skjule sit fejlslagne forsøg på at godtgøre den påståede tilsidesættelse efter mere end syv års undersøgelse.

____________