Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 21. februar 2019 – Constantin Film Verleih GmbH mod YouTube LLC og Google Inc.

(Sag C-264/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Constantin Film Verleih GmbH

Sagsøgte: YouTube LLC og Google Inc.

Præjudicielle spørgsmål

1.    Omfatter den adresse på producenter, fremstillere, distributører, leverandører og andre tidligere indehavere af varer eller tjenesteydelser samt på engros- og detailhandelsled, der er anført i artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48/EF, og som de i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2004/48/EF 1 nævnte oplysninger i givet fald omfatter, også

a)    e-mailadresserne på brugerne af tjenesteydelserne og/eller

a)    telefonnumrene på brugerne af tjenesteydelserne og/eller

c)    de IP-adresser, som brugerne af tjenesteydelserne har anvendt til at uploade de rettighedskrænkende filer samt det nøjagtige tidspunkt for denne uploading?

2.    Såfremt spørgsmål 1, litra c), besvares bekræftende:

Omfatter de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48/EF, også den IP-adresse, som brugeren, der forudgående har krænket rettigheder ved at uploade filer, senest har anvendt til at få adgang til sin Google-/YouTube-brugerkonto, samt det nøjagtige tidspunkt for adgangen, uanset om der ved denne seneste adgang blev begået rettighedskrænkelser?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29.4.2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT 2004, L 157, s. 45).