PERSONALERETTENS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

12. september 2011

Sag F-98/10

Francesca Cervelli

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – udlandstillæg – ansøgning om en fornyet gennemgang – nye og væsentlige faktiske omstændigheder – sagen åbenbart ugrundet«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Francesca Cervelli har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om afslag på hendes ansøgning om fornyet gennemgang af den afgørelse, hvorved hun blev nægtet udlandstillæg.

Udfald:      Sagen afvises. Francesca Cervelli betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – søgsmål anlagt til prøvelse af et afslag på at foretage en fornyet gennemgang af en endelig afgørelse – formaliteten – betingelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

En afgørelse, der ikke er blevet anfægtet af adressaten inden for den fastsatte frist, bliver endelig i forhold til denne. Imidlertid kan nye væsentlige omstændigheder berettige en ansøgning om en fornyet vurdering af en tidligere afgørelse, der er blevet endelig.

Et søgsmål, der er anlagt til prøvelse af en afgørelse om ikke at tage en afgørelse, der er blevet endelig, op til fornyet vurdering, skal fremmes til realitetsbehandling, hvis det viser sig, at anmodningen faktisk var baseret på nye væsentlige omstændigheder. Hvis det derimod viser sig, at anmodningen ikke var baseret på sådanne omstændigheder, skal søgsmålet til prøvelse af afgørelsen om ikke at tage en afgørelse, der er blevet endelig, op til fornyet vurdering, afvises.

En dom om annullation af en retsakt har kun retsvirkning for parterne og de personer, som er umiddelbart berørt af selve den annullerede retsakt, og en sådan dom kan kun udgøre en ny faktisk omstændighed i forhold til disse personer.

En afgørelse, som ikke hidrører fra den institution, hvori den pågældende er ansat, men fra en anden institution, kan i øvrigt heller ikke anses for en ny væsentlig omstændighed. I denne forbindelse gælder, at selv om det følger af princippet om administrationens enhed, som fastsat i Amsterdamtraktatens artikel 9, stk. 3, at alle tjenestemænd i alle Unionens institutioner er underlagt de samme bestemmelser, indebærer et sådant princip ikke, at institutionerne skal udøve den skønsbeføjelse, som de er tillagt i medfør af vedtægten, på samme måde, mens institutionerne derimod i princippet kan varetage deres personaleadministration »selvstændigt«.

(jf. præmis 19, 20 og 23-25)

Henvisning til:

Domstolen: 26. september 1985, sag 231/84, Valentini mod Kommissionen, præmis 14; 8. marts 1988, sag 125/87, Brown mod Domstolen, 125/87, præmis 13

Retten i Første Instans: 16. september 1997, sag T-220/95, Gimenez mod Regionsudvalget, præmis 72; 24. marts 1998, sag T-232/97, Danieau m.fl. mod Parlamentet, præmis 43; 7. februar, sag T-186/98, Inpesca mod Kommissionen, præmis 40, 47 og 48; 16. september 2009, sag T-271/08 P, Boudova m.fl. mod Kommissionen, præmis 48