RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

17. september 2014

Sag F-12/13

CQ

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – midlertidigt ansatte – kontraktansatte konferencetolke – artikel 90 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – psykisk chikane – vedtægtens artikel 12a – interne regler vedrørende Advisory committee on harassment and its prevention at the workplace – nævnte udvalgs arbejde fortroligt – åbenbart urigtige skøn«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder CQ har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 8. maj 2012, hvorved Europa-Parlamentets ansættelsesmyndighed i overensstemmelse med udtalelsen fra den rådgivende komité vedrørende chikane og forebyggelse heraf på arbejdspladsen (Advisory committee on harassment and its prevention at the workplace) (herefter »komitéen vedrørende chikane« eller »komitéen«) fastslog, at sagsøgeren ikke i forbindelse med sit arbejde som midlertidigt ansat havde været genstand for psykisk chikane fra kontorchefens side.

Udfald:      Europa-Parlamentet frifindes. CQ bærer sine egne omkostninger og betaler de af Parlamentet afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – konferencetolke – vedtægtsordning – kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 3 og 90)

2.      Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – adfærd, der har til formål eller hensigt at miskreditere den pågældende eller forringe hans arbejdsvilkår – krav om gentagen adfærd – krav om forsætlig adfærd – rækkevidde – intet krav om, at chikanøren har haft ildesindet hensigt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

3.      Tjenestemænd – ferie – årlig ferie – ferieansøgninger – administrationens sagsbehandlingsfrist – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 57, stk. 1)

4.      Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – forsinkelse ved behandlingen af ansøgninger om årlig ferie – ikke omfattet – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

5.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – deltagelse i sprogkurser i tjenestens interesse – forpligtelser i tilfælde af udeblivelser

6.      Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – gennemførelse på området for psykisk chikane – intern undersøgelse vedrørende påstået psykisk chikane – retspleje – andet retsmøde tilladt den part, der var genstand for klagen – tilsidesættelse af retten til forsvar – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

1.      Europa-Parlamentets ansættelse af en konferencetolk i henhold til artikel 90 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte giver nødvendigvis denne status som kontraktansat og bl.a. kontraktansat som omhandlet i artikel 3b i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, eftersom artikel 90 i nævnte ansættelsesvilkår findes i kapital 5 med overskriften »Særlige bestemmelse for kontraktansatte som nævnt i artikel 3b« i afsnit IV i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

(jf. præmis 74)

Henvisning til:

Personaleretten: dom Cantisani mod Kommissionen, F-71/10, EU:F:2012:71, præmis 60

2.      Vedtægtens artikel 12a, stk. 3, definerer psykisk chikane som misbrug, der kræver, at to kumulative betingelser er opfyldt, for at chikanen foreligger. Den første betingelse vedrører den omstændighed, at der foreligger adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift, der kommer til udtryk over en periode gentagne gange eller systematisk, hvilket indebærer, at den psykiske chikane skal forstås som en proces, som nødvendigvis foregår over tid og forudsætter, at der foreligger gentagne eller fortsatte handlinger, der er forsætlige. Den anden kumulative betingelse kræver, at den nævnte adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift bevirker, at der sker angreb på en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet. Der kan af det forhold, at adjektivet »forsætlige« vedrører den første betingelse og ikke den anden, udledes to konklusioner. For det første skal adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift som omhandlet i nævnte artikel være frivillige, hvilket fra denne bestemmelses anvendelsesområde udelukker adfærd, der fremkommer på tilfældig vis. For det andet kræves det derimod ikke, at adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift er blevet foretaget med den hensigt at være et angreb på en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet. Det er tilstrækkeligt, at denne adfærd, når den har været frivillig, objektivt har haft sådanne følger.

Eftersom de pågældende handlinger i henhold til vedtægtens artikel 12a, stk. 3, skal have karakter af misbrug, følger det endelig heraf, at kvalificeringen som chikane er underlagt en betingelse om, at denne skal være en tilstrækkelig objektiv realitet, således at en upartisk og fornuftig iagttager, hvis følsomhed er normal, og som befinder sig i samme situation, vil anse den for at være overdreven og kritisabel.

(jf. præmis 76-78)

Henvisning til:

Personaleretten: domme Q mod Kommissionen, F-52/05, EU:F:2008:161, præmis 134 og 135, Kommissionen mod Q, der ikke for så vidt angår dette punkt blev ophævet ved dom T-80/09 P, EU:T:2011:347; Skareby mod Kommissionen, F-42/10, EU:F:2012:64, præmis 65, og Cantisani mod Kommissionen, EU:F:2012:71, præmis 89

3.      Selv om tjenestemanden i henhold til vedtægtens artikel 57, stk. 1, har ret til en årlig ferie på mindst 24 og højst 30 arbejdsdage inden for hvert kalenderår, pålægger denne bestemmelse imidlertid ikke administrationen en frist for behandlingen af ferieansøgninger fra tjenestemænd og øvrige ansatte.

(jf. præmis 112)

4.      Hvad angår udvisning af psykisk chikane i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om årlig ferie kan en eventuel forsinkelse i forbindelse med godkendelse af en ansøgning om årlig ferie ikke foreholdes de overordnede, når denne forsinkelse skyldes et andet kontor, og når ansøgningen under alle omstændigheder behandles i rettidigt. Dette er tilfældet, når den pågældende ansatte modtager en bekræftelse på godkendelsen to uger inden den ønskede periode.

For så vidt angår en kontorchefs henstilling om, at det er nødvendigt at indgive ferieansøgninger mindst fem arbejdsdage før den ønskede ferie, er dette ikke i sig selv kritisabelt, henset til, at tjenesten skal fungere tilfredsstillende.

Hvad angår den omstændighed, at en kontorchef anmoder en ansat om at opbruge sin resterende årlige ferie før udløbet af dennes kontrakt som midlertidigt ansat, er dette heller ikke i sig selv kritisabelt, eftersom god personaleadministration tværtimod indebærer, at det overvåges, at medarbejderne opgiver og bruger deres årlige ferie, således at det undgås, at denne skal overføres til de følgende år, eller at en sådan ikke afholdt ferie skal udbetales ved en kontrakts udløb.

(jf. præmis 116-118)

Henvisning til:

Personaleretten: dom Kommissionen, mod Q mod Kommissionen, EU:F:2008:161, præmis 180

5.      Tilmeldingen til sprogkurser i tjenestens interesse, som afholdes inden for normal arbejdstid, indebærer, at den pågældende øjeblikkeligt begrunder sit fravær fra disse kurser over for sin overordnede og over for den tjenestegren, der har ansvaret for nævnte sprogkurser.

Efter behørigt at have underrettet sin kontorchef om grunden til fraværet fra sprogkurset tilkommer det tjenestemanden eller den pågældende anden ansatte personligt at foretage de administrative skridt, der kræves i forhold til den tjenestegren for undervisning, der har ansvaret for nævnte sprogkursus, dernæst at sikre sig, at der blev foretaget de passende ændringer af hans administrative situation og at svare på eventuelle fravær ligeledes over for denne tjenestegren.

(jf. præmis 120 og 121)

6.      Hvad angår en intern undersøgelse vedrørende påstået psykisk chikane, der foretages efter Europa-Parlamentets interne regler vedrørende den rådgivende komité vedrørende chikane og forebyggelse heraf på arbejdspladsen, er komitéen vedrørende chikane ikke i dens arbejde bundet af strenge processuelle regler, som pålægger den at høre sagsøgeren igen, selv om den ikke finder det nødvendigt. Dens rolle er rådgivende og dens udtalelse udgør ikke en akt, der er bebyrdende for den nævnte part. Det formodede offer og den formodede chikanør befinder sig desuden ikke i samme situation foran udvalget vedrørende chikane. Den formodede chikanør skal kunne forsvare sig, som præciseret i artikel 10, stk. 2, i de nævnte interne regler, mod den klage, der er indbragt for udvalget. Under disse omstændigheder kan den omstændighed at have givet den formodede chikanør en yderligere mulighed for at svare på de beskyldninger, der er rejst mod ham, ikke godtgøre, at komitéen vedrørende chikane har tilsidesat det formodede offers ret til forsvar, eller at udvalget har tilsidesat sin pligt til at være upartisk.

(jf. præmis 147)