Language of document : ECLI:EU:F:2009:13

PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

17. februar 2009

Sag F-38/08

Amerigo Liotti

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – bedømmelsesåret 2006 – bedømmelseskriterier, der kan benyttes af bedømmerne«

Angående: Søgsmål indgivet i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Amerigo Liotti har nedlagt påstand om annullation af sin karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2006.

Udfald: Sagsøgerens karriereudviklingsrapport for perioden 1. januar-31. december 2006 annulleres. Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – almindelige gennemførelsesbestemmelser, hvorved der fastsættes fælles bedømmelseskriterier for hvert generaldirektorat

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

Den omstændighed, at den berørte institutions almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43 – der fastsætter, at der ved udfærdigelsen af en tjenestemands karriereudviklingsrapport skal tages hensyn til fælles bedømmelseskriterier for hvert generaldirektorat med henblik på at lette sammenligningen af tjenestemændenes fortjenester, samordningen af de point for fortjeneste, der foreslås af bedømmerne og sammenhængen i bedømmelsen inden for samme generaldirektorat – ikke følges, udgør en tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift. En manglende anvendelse af disse kriterier eller en utilstrækkelig hensyntagen hertil behæfter således bedømmelsen af tjenestemanden med en væsentlig formfejl og begrunder, at den annulleres.

(jf. præmis 46 og 47)