Language of document :

Sag anlagt den 24. november 2006 - Steinmetz mod Kommissionen

(Sag F-131/06)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Robert Steinmetz (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocat J. Choucroun)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens afgørelse af 21. februar 2006 om afvisning af fuldt ud at opfylde et mellem parterne indgået forlig.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en symbolsk erstatning på en EURO for den ikke-økonomiske skade, han har lidt som følge af den anfægtede afgørelse.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren indgik et forlig med Kommissionen til afslutning af den retstvist, som var indbragt for De Europæiske fællesskabers Ret i Første Instans i sag T-155/05 1.

Sagsøgeren har foreholdt Kommissionen, at denne kun delvist har opfyldt forliget.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet bl.a. anført, at Kommissionen har tilsidesat legalitetsprincippet, princippet pacta sunt servanda, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, omsorgspligten samt princippet om god forvaltningsskik.

____________

1 - EUT C 155 af 25.6.2006, s. 26.