Language of document :

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 15. februar 2011 - Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-81/09) 1

(Personalesag - tjenestemænd - invaliditetsydelse - fejlagtig beregning - betaling af en lønefterbetaling - skyldige morarenter - den relevante procentsats - årlig opskrivning - økonomisk- og ikke-økonomiske skade)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og C. Berardis-Kayser, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om delvist afslag på sagsøgerens anmodning om betaling af morarenter i forbindelse med udbetalingen af den invaliditetsydelse, han er blevet tilkendt.

Konklusion

Europa-Kommissionen frifindes.

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af Luigi Marcuccios omkostninger.

Luigi Marcuccio bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 312 af 19.12.2009, s. 44.