Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria (Ungarn) den 19. november 2012 - OTP Bank Nyilvánosan Működő Részvénytársaság mod Hochtief Solutions AG

(Sag C-519/12)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Kúria

Parter i hovedsagen

Sagsøger: OTP Bank Nyilvánosan Működő Részvénytársaság

Sagsøgt: Hochtief Solutions AG

Præjudicielt spørgsmål

Skal et krav mellem parter, der ikke har indgået et direkte kontraktforhold, hvorved det sagsøgende handelsselskab, som har ydet et lån, retter krav mod et selskab (af udenlandsk nationalitet), som er deltager i det handelsselskab, der har fået lånet, og som i den omtvistede periode havde en indflydelse i sidstnævnte selskab, som gjorde det muligt at udøve direkte kontrol, idet det sagsøgende selskab gør gældende, at det deltagende selskab hæfter for den af det kontrollerede selskab optagne gæld, anses for at være af kontraktmæssig karakter i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 5, nr. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 ?

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12, s. 1).