Language of document :

Appel iværksat den 20. november 2019 af Achemos Grupė UAB og Achema AB til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 12. september 2019 i sag T-417/16, Achemos Grupė og Achema AB mod Kommissionen

(Sag C-847/19 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Achemos Grupė UAB og Achema AB (ved avocat R. Martens og advokatas V. Ostrovskis)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Republikken Letland og Klaipėdos Nafta AB

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Punkt 1 og 2 i den appellerede doms domskonklusion ophæves.

Sagen hjemvises til Retten.

Subsidiært træffer Domstolen selv afgørelse om søgsmålet i første instans, og den anfægtede afgørelse 1 annulleres i sin helhed.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale alle sagsomkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende: tilsidesættelse af artikel 263 TEUF, sammenholdt med artikel 256, stk. 1, TEUF og af begrundelsespligten, eftersom Retten begik en retlig fejl ved ikke at foretage en bedømmelse af de oplysninger, som Kommissionen lagde til grund ved vedtagelsen af dens afgørelse, selv om en passende prøvelse fra Rettens side af lovligheden af Kommissionens afgørelse indebærer en vurdering af, om de oplysninger, som Kommissionen lægger til grund, er nøjagtige, troværdige og sammenhængende.

Andet anbringende: tilsidesættelse af artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, princippet om god forvaltningsskik og artikel 12 i Rådets forordning (EU) 2015/1589 2 , sammenholdt med samme forordnings artikel 5, eftersom Retten begik en retlig fejl ved at foreholde appellanterne, at de ikke underrettede Kommissionen under denne institutions foreløbige undersøgelse, selv om det er Kommissionen, der i henhold til pligten til at foretage en omhyggelig og upartisk undersøgelse har ansvaret for at sikre, at det råder over så fuldstændige og pålidelige oplysninger som muligt. 3

Tredje anbringende: tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF, og artikel 41, stk.1 og 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og begrundelsespligten, eftersom Retten ikke klart og utvetydigt angav, hvorfor LNG-projektet kunne undtages fra artikel 14 i direktiv 2004/18/EF og blive tildelt direkte til Klaipedos Nafta, selv om den i henhold til sin pligt til at give en begrundelse skulle have redegjort for sin argumentation på en måde, der gjorde det muligt for appellanterne at få kendskab til begrundelsen for den trufne afgørelse.

____________

1     Kommissionens afgørelse C(2013) 7884 final af 20.11.2013, hvorved statsstøtte SA.36740 (2013/NN) ydet af Litauen til Klaipėdos Nafta blev erklæret forenelig med det indre marked (EUT 2016, C 161, s. 1).

2     Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).

3     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT 2004, L 134, s. 114).