Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 7. juni 2004 af Microsoft Corporation mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-201/04)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 7. juni 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Microsoft Corporation, Washington (USA), ved I.S. Forrester, QC og advokat J.-F. Bellis.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Kommissionens beslutning af 24. marts 2004 annulleres, subsidiært annulleres eller nedsættes bøden væsentligt.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens beslutning, hvori sidstnævnte fastslog to af sagsøgeren begåede misbrug af dominerende stilling, og den pålagde virksomheden en bøde på 497 196 304 EUR. I beslutningen fandt Kommissionen, at sagsøgeren har modsat sig at udlevere "interoperabilitetsoplysninger" og at disse oplysninger bliver anvendt til udvikling og distribuering af styresystemer til arbejdsgruppeservere. Kommissionen antog for det andet, at sagsøgeren gjorde adgangen til "Windows-styresystem til klient-pc'ere" afhængig af samtidig erhvervelse af Windows Media Player.

For det første har sagsøgeren til støtte for sagsanlægget gjort gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl, da den fastslog, at sagsøgeren overtrådte artikel 82 EF, idet virksomheden nægtede at udlevere kommunikationsprotokoller til konkurrenter og at tillade anvendelse af patentbeskyttet teknologi i konkurrerende styresystemer til arbejdsgruppeservere.

Ifølge sagsøgeren er de af Fællesskabets retsinstanser fastlagte betingelser for, at en dominerende virksomhed har pligt til at give licens på sin immaterialret, ikke opfyldt i den foreliggende sag. Den teknologi, som sagsøgeren skal give licens på, er ikke nødvendig for at opnå interoperabilitet med Microsoft pc-styresystemer, den påståede afvisning af at levere teknologien hindrede ikke udviklingen af nye produkter på sekundære markeder, og endelig havde det ikke til følge, at enhver konkurrence blev udelukket på et sekundært marked.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den anfægtede beslutning fejlagtigt afviste, at sagsøgeren kunne henvise til sine immaterialrettigheder som objektiv begrundelse for at nægte at levere teknologien, og at beslutningen i stedet fremførte en ny og retligt fejlagtig afvejningstest omfattende den offentlige interesse i offentliggørelse.

Sagsøgeren har også gjort gældende, at der aldrig har været en anmodning om en licens til udvikling af software i EØS, og at virksomheden ikke havde pligt til at vurdere, at Sun's anmodning medførte et særligt ansvar i medfør af artikel 82 EF.

Sagsøgeren har tillige gjort gældende, at Kommissionen ved anvendelsen af artikel 82 EF på sagens faktiske omstændigheder ikke tog hensyn til de forpligtelser, som det Europæiske Fællesskab er underlagt i medfør af Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede aspekter af den intellektuelle ejendomsret (TRIPS).

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen begik en fejl, da den fastslog, virksomheden tilsidesatte artikel 82 EF ved at gøre adgangen til dets pc-styresystem afhængigt af samtidig erhvervelse af mediefunktionen, Windows Media Player.

Den anfægtede beslutning bygger, ifølge sagsøgeren, på en spekulativ markedsafskærmningsteori, i henhold til hvilken den udbredte distribuering af mediefunktionen i Windows - på et ubestemt tidspunkt i fremtiden - kan føre til en situation, hvor leverandører af indhold og softwareudviklere næsten udelukkende vil programmere i Windows Media formater. Sagsøgeren har gjort gældende, at denne teori er uforenelig med Kommissionens beslutning vedrørende AOL/Time Warner-fusionen ¹ og med beviserne i sagsakterne, hvoraf det fremgår, at leverandørerne af indhold fortsat programmerer i forskellige formater.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, den anfægtede beslutning ikke tager højde for de fordele, som hidrører fra virksomhedens forretningsmodel, og som består i at integrere nye funktioner i Windows som svar på de teknologiske fremskridt og forandringerne i kundernes krav.

Den anfægtede beslutning opfylder ikke betingelserne for at kunne fastslå en tilsidesættelse af artikel 82 EF, navnlig bestemmelsen litra d). Windows og dets mediefunktion er ikke to adskilte produkter. Ifølge sagsøgeren godtgøres det ikke i den anfægtede beslutning, hvorfor den påståede binding og de sammen bundne produkter ikke er knyttet til hinanden naturligt eller gennem handelssædvane. Sagsøgeren hat tillige gjort gældende, at den anfægtede beslutning ved anvendelsen af artikel 82 EF på sagens faktiske omstændigheder ikke tager hensyn til de forpligtelser, som det Europæiske Fællesskab er underlagt i medfør af TRIPS, og at de pålagte afhjælpende foranstaltninger er uforholdsmæssige.

Sagsøgeren har for det tredje gjort gældende, at kravet om, at den udpeger og betaler en tilsynsførende, som skal overvåge at virksomheden overholder beslutningen og skal modtage og efterforske klager, er ulovlig på grund af manglende hjemmel. De beføjelser som uddelegeres til den tilsynsførende, er undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, som normalt tilhører Kommissionen, og som ikke må uddelegeres.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at der, henset, til at det konstaterede misbrug udgør en retlig nyskabelse, ikke er grundlag for at pålægge sagsøgeren en bøde. Sagsøgeren anfører endvidere, at bøden er for stor.

____________

¹ - Kommissionens beslutning 2001/718/EF af 11.10.2000 om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen (sag COMP/M.1845 - AOL/Time Warner) (EFT 2001 L 268, s. 28).