Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Baden-Württemberg (Tyskland) den 22. oktober 2019 – 5th AVENUE Products Trading GmbH mod Hauptzollamt Singen

(Sag C-775/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: 5th AVENUE Products Trading GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Singen

Præjudicielle spørgsmål

1.    Udgør betalinger, som køberen af en vare betaler ud over købsprisen afhængigt af sin omsætning i fire år en gang årligt til gengæld for, at han må sælge varen

–    i et bestemt område

–    i det hele taget

–    eksklusivt og

–    permanent

royalties og licensafgifter som omhandlet i artikel 32, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (toldkodeksen) 1 , som skal lægges til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for de indførte varer, jf. toldkodeksens artikel 32, stk. 5, litra b), sammenholdt med artikel 157, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til toldkodeksen (gennemførelsesforordningen til toldkodeksen) 2 ?

2.    Skal sådanne vederlag eventuelt kun delvis lægges til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for de indførte varer, og i bekræftende fald, ud fra hvilke kriterier?

____________

1     EFT 1992, L 302, s. 1.

2     Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1993, L 253, s. 1).