Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy w Gliwicach (Polen) den 5. marts 2020 – D. Spółka Akcyjna mod W. Zrt

(Sag C-127/20)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy w Gliwicach

Parter i hovedsagen

Sagsøger: D. Spółka Akcyjna

Sagsøgt: W. Zrt

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 1 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 fortolkes således, at et transporterende luftfartsselskab, hvis luftfartøj kolliderer med en fugl, er forpligtet til – inden for rammerne af de rimelige forholdsregler, det skal træffe – at afsætte tiltrækkelig tid til gennemførelse af den krævede sikkerhedskontrol ved planlægningen af sit rotationsbaserede flyveplanlægningssystem?

i tilfælde af, at det første spørgsmål besvares benægtende:

Skal artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 fortolkes således, at et transporterende luftfartsselskab, hvis luftfartøj kolliderer med en fugl, er forpligtet til – inden for rammerne af de rimelige forholdsregler, det skal træffe – at udarbejde en tjenesteplan eller besætningsplan på en sådan måde, at besætningen står standby til at påtage sig flyvetjeneste straks efter udførelsen af den krævede sikkerhedskontrol, uafhængigt af de begrænsninger, der er til flyvetid og besætningen samt kravene til hvileperiode, der er fastsat i bilag II til Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 2 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008?

____________

1     EUT 2004, L 46, s. 1.

2     EUT 2012, L 296, s. 1.