Appel iværksat den 12. december 2018 af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 3. oktober 2018 i sag T-313/17 – Wajos GmbH mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
(Sag C-783/18 P)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved D. Hanf, som befuldmægtiget)
Den anden part i appelsagen: Wajos GmbH
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Den appellerede dom ophæves.
Wajos GmbH tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået for EUIPO.
Anbringender og væsentligste argumenter
Den appellerede dom tilsidesætter efter EUIPO’s opfattelse artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/20091 . Retten har anlagt en forkert målestok ved bedømmelsen af det omtvistede varemærkes særpræg, undladt at efterprøve de relevante kriterier og derudover anvendt forkerte kriterier for efterprøvelsen.
Den appellerede dom tilsidesætter desuden artikel 36 og 53, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, da den hverken gør det muligt for appellanten eller for Domstolen at forstå, hvorfor Retten er nået frem til det for dommens konklusion afgørende resultat om, at det omtvistede varemærkes form har en »usædvanlig karakter henset til branchesædvanen«.
____________
1 Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009, L 78, S. 1).