Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský súd Trnava (Slovakiet) den 21. december 2018 – DHL Logistics (Slovakia) spol. s r.o. mod Finančné riaditeľstvo SR

(Sag C-810/18)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Krajský súd Trnava

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DHL Logistics (Slovakia), spol. s r.o.

Sagsøgt: Finančné riaditeľstvo SR

Præjudicielt spørgsmål

Skal underposition 8525 80 91 i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 1 af 23. juni 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, således som den fremgår af de forklarende bemærkninger, der i 2011 er offentliggjort i henhold til denne forordning 2 (Kommissionens meddelelse 2011/C 137/01), fortolkes således, at varer såsom de digitale videokameraer, der er genstand for den foreliggende sag, kan tariferes i denne underposition, selv om de kun kan optage og lagre video med en opløsning, der er mindre end 800 × 600 pixels, nærmere bestemt 720 x 576 pixels, og deres anden funktion – optagelse og lagring af stillbilleder – er begrænset til en opløsning, der er mindre end 1600 x 1200 pixels (megapixels)?

____________

1     EFT 1987, L 256, s. 1.

2     EUT 2011, C 137, s. 1.