Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 12. juni 2019 – Stichting Brein mod News-Service Europe BV
(Sag C-442/19)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Appellant: Stichting Brein
Indstævnt: News-Service Europe BV
Præjudicielle spørgsmål
1. Foretager en operatør af en platform til Usenet-tjenester (således som NSE var det) […] en overføring til almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT 2001, 167, s. 10, herefter »ophavsretsdirektivet«)?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende (og der således er tale om en overføring til almenheden):
Er konstateringen af, at operatøren af en platform til Usenet-tjenester foretager overføringer til almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i ophavsretsdirektivet til hinder for anvendelsen af artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (EFT 2000, L 178, s. 1, herefter »direktivet om elektronisk handel«)?
3. Såfremt spørgsmål 1 eller 2 i direktivet om elektronisk handel besvares benægtende (og det derfor i princippet er muligt at påberåbe sig en ansvarsfritagelse i henhold til fra artikel 14, stk. 1, i direktivet om elektronisk handel):
Spiller operatøren af en platform til Usenet-tjenester, der yder tjenester […], en aktiv rolle, der på anden måde er til hinder for at anvende artikel 14, stk. 1, i direktivet om elektronisk handel?
4) Kan det forbydes operatøren af en platform til Usenet-tjenester, der foretager en overføring til almenheden, og som er berettiget til fritagelse i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktivet om elektronisk handel, at fortsætte med krænkelsen, eller kan der gives ham et påbud, der går videre end bestemt i artikel 14, stk. 3, i direktivet om elektronisk handel, eller vil dette være i strid med artikel 15, stk. 1, i direktivet om elektronisk handel?
____________