Language of document :

Sag anlagt den 1. juli 2015 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-96/15)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af forslaget om overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning, hvorved anvendes de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten, og påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale en erstatning, som foreløbigt er opgjort til 1 EUR, for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser af 15.7.2011 til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten er ulovlig.

Afgørelsen af 3. oktober 2014 om godskrivning af de pensionsrettigheder, som sagsøgeren havde erhvervet før sin tiltrædelse af tjenesten, i forbindelse med overførelsen af disse til EU-institutionernes pensionsordning, i medfør af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 15.7.2011, annulleres.

Subsidiært tilpligtes Europa-Kommissionen at betale en erstatning, som foreløbigt er opgjort til 1 EUR, for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________