Language of document : ECLI:EU:C:2018:669

Sag C-527/16

Salzburger Gebietskrankenkasse og Bundesminister für Arbeit, Soziales und Konsumentenschutz

mod

Alpenrind m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof)

»Præjudiciel forelæggelse – social sikring – forordning (EU) nr. 987/2009 – artikel 5 og artikel 19, stk. 2 – arbejdstagere udsendt til en anden medlemsstat end den, hvor arbejdsgiveren normalt udøver sin virksomhed – oprindelsesmedlemsstatens udstedelse af A1-attester, efter at værtsmedlemsstaten har fastslået, at arbejdstagerne er omfattet af dens sociale sikringsordning – Den Administrative Kommissions udtalelse – uretmæssig udstedelse af A1-attester – konstatering – disse attesters bindende karakter og tilbagevirkende kraft – forordning (EU) nr. 883/2004 – lovgivning, der finder anvendelse – artikel 12, stk. 1 – begrebet person, der »udsendes for at afløse en anden person««

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. september 2018

1.        Social sikring – vandrende arbejdstagere – lovgivning, der finder anvendelse – arbejdstagere, der er udstationeret i en anden medlemsstat end den, hvor arbejdsgiveren er etableret – blanket A1, der er udstedt af den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i en medlemsstat – beviskraft over for socialsikringsinstitutionerne i de øvrige medlemsstater og retsinstanserne i disse medlemsstater

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004, art. 12, stk. 1, og forordning nr. 987/2009, art. 5, stk. 1, og art. 19, stk. 2)

2.        Social sikring – vandrende arbejdstagere – lovgivning, der finder anvendelse – arbejdstagere, der er udstationeret i en anden medlemsstat end den, hvor arbejdsgiveren er etableret – blanket A1, der er udstedt af den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i en medlemsstat – beviskraft over for socialsikringsinstitutionerne i de øvrige medlemsstater og retsinstanserne i disse medlemsstater – betingelse – attest er hverken blevet trukket tilbage eller erklæret ugyldig – Den Administrative Kommission for sociale sikringsordninger konkluderer i forbindelse med forligsproceduren, at attesten er blevet udstedt med urette, og at den bør trækkes tilbage – udstedelse af attesten, efter at værtsmedlemsstaten har fastslået, at arbejdstageren er omfattet af dens sociale sikringsordning – ingen betydning for bevisværdien – attestens tilbagevirkende kraft – lovlighed

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004, art. 12, stk. 1, og forordning nr. 987/2009, art. 5, art. 19, stk. 2, og art. 89, stk. 3)

3.        Social sikring – vandrende arbejdstagere – lovgivning, der finder anvendelse – arbejdstagere, der er udstationeret i en anden medlemsstat end den, hvor arbejdsgiveren er etableret – begrebet person, der »udsendes for at afløse en anden person« – erstatning af en udsendt arbejdstager med en anden udsendt arbejdstager – omfattet – de to berørte arbejdstageres arbejdsgivere har deres hovedsæde i den samme medlemsstat – eventuelle personlige eller organisatoriske forbindelser mellem disse – ingen betydning

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004, art. 12, stk. 1)

1.      Artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004, som ændret ved forordning nr. 1244/2010, sammenholdt med artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 987/2009, som ændret ved forordning nr. 1244/2010, skal fortolkes således, at en A1-attest, der er udstedt af den kompetente institution i en medlemsstat i henhold til artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som ændret ved forordning nr. 1244/2010, er bindende ikke blot for institutionerne i den medlemsstat, hvor aktiviteten udøves, men ligeledes for denne medlemsstats retsinstanser.

(jf. præmis 47 og domskonkl. 1)

2.      Artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 987/2009, som ændret ved forordning nr. 1244/2010, sammenholdt med artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 987/2009, som ændret ved forordning nr. 1244/2010, skal fortolkes således, at en A1-attest, der er udstedt af den kompetente institution i en medlemsstat i henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning nr. 883/2004, som ændret ved forordning nr. 1244/2010, er bindende for såvel de sociale sikringsinstitutioner i den medlemsstat, hvor aktiviteten udøves, som for denne medlemsstats retsinstanser, så længe denne attest hverken er blevet trukket tilbage eller erklæret ugyldig af den medlemsstat, hvor den er udstedt, selv om de kompetente myndigheder i denne sidstnævnte medlemsstat og i den medlemsstat, hvor aktiviteten udøves, har forelagt sagen for Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, og denne har konkluderet, at denne attest er blevet udstedt med urette, og at den bør trækkes tilbage.

Artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 987/2009, som ændret ved forordning nr. 1244/2010, sammenholdt med artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 987/2009, som ændret ved forordning nr. 1244/2010, skal fortolkes således, at en A1-attest, der er udstedt af den kompetente institution i en medlemsstat i henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning nr. 883/2004, som ændret ved forordning nr. 1244/2010, er bindende for såvel de sociale sikringsinstitutioner i den medlemsstat, hvor aktiviteten udøves, som for denne medlemsstats retsinstanser, efter omstændighederne med tilbagevirkende kraft, selv om denne attest først blev udstedt, efter at nævnte medlemsstat havde fastslået, at den omhandlede arbejdstager i henhold til medlemsstatens lovgivning var omfattet af dennes tvungne forsikring.

Det må således fastslås, at Den Administrative Kommissions rolle i forbindelse med den i artikel 5, stk. 2-4, i forordning nr. 987/2009 foreskrevne procedure er begrænset til at forlige synspunkterne hos de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, der har forelagt sagen for den.

Denne konstatering anfægtes ikke af artikel 89, stk. 3, i forordning nr. 987/2009, som foreskriver, at de kompetente myndigheder påser, at institutionerne under dem holdes informeret, og anvender samtlige lovgivningsmæssige og andre EU-bestemmelser, herunder Den Administrative Kommissions afgørelser, på de områder og de betingelser, der er fastsat i forordning nr. 883/2004 og forordning nr. 987/2009, fordi denne bestemmelse på ingen måde tilsigter at ændre Den Administrative Kommissions rolle i forbindelse med den procedure, der henvises til i den foregående præmis, og dermed værdien af den udtalelse, som gengiver de konklusioner, som denne kommission når frem til inden for denne procedure.

(jf. præmis 62-64 og 77 samt domskonkl. 2)

3.      Artikel 12, stk. 1, i forordning nr. 883/2004, som ændret ved forordning nr. 1244/2010, skal fortolkes således, at når en arbejdstager, der er udsendt af sin arbejdsgiver for at udføre arbejde i en anden medlemsstat, erstattes af en anden arbejdstager, der er udsendt af en anden arbejdsgiver, skal denne sidstnævnte arbejdstager anses for at være »udsend[t] for at afløse en anden person« som omhandlet i denne bestemmelse, således at han ikke er omfattet af den særlige regel, der er fastsat i denne bestemmelse, om at kunne forblive underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor hans arbejdsgiver normalt udøver sin virksomhed.

Den omstændighed, at de to berørte arbejdstageres arbejdsgivere har deres hovedsæde i den samme medlemsstat, eller den omstændighed, at de eventuelt opretholder personlige eller organisatoriske forbindelser, er uden betydning i denne forbindelse.

(jf. præmis 100 og domskonkl. 3)