Language of document : ECLI:EU:F:2015:158

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Anden Afdeling)

17. december 2015

Sag F-24/15

Antony Di Marzio

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Personalesag – kontraktansat – ansættelsesgruppe I – ændring af kontrakten til en kontrakt som tidsubegrænset midlertidigt ansat i lønklasse AST 3, AST 4 eller AST 5 eller til en kontrakt som tidsubegrænset kontraktansat i ansættelsesgruppe III – artikel 2, 3a, 3b, 80 og 88 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – begrundelsespligt – åbenbart urigtigt skøn – princippet om god forvaltningsskik – omsorgspligt – søgsmål, der er åbenbart ugrundet – procesreglementets artikel 81«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Antony Di Marzio i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse af 11. april 2014, hvorved dette afslog at give Antony Di Marzio medhold i dennes påstand om, at hans kontrakt som kontraktansat i ansættelsesgruppe I skulle ændres til en kontrakt som tidsubegrænset midlertidigt ansat eller til en kontrakt som tidsubegrænset kontraktansat i ansættelsesgruppe III, samt om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, der angiveligt er lidt.

Udfald:      Rådet for Den Europæiske Union frifindes. Antony Di Marzio bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Retslig procedure – afgørelse truffet ved en begrundet kendelse – betingelser – åbenbart, at søgsmålet skal afvises eller er retligt ugrundet – rækkevidde

(Personalerettens procesreglement, art. 81)

2.      Tjenestemandssager – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – kontraktansatte – kontraktansat i ansættelsesgruppe I – ændring af kontrakten til en kontrakt som tidsubegrænset midlertidigt ansat i lønklasse AST 3, AST 4 eller AST 5 – betingelser

[Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 2, litra a) og b), og art. 8, stk. 2]

4.      Tjenestemænd – kontraktansatte – kontraktansat i ansættelsesgruppe I – ændring af kontrakten til en kontrakt som tidsubegrænset kontraktansat i ansættelsesgruppe II, III eller IV – afvisning fra realitetsbehandling

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 3a, 3b, 80 og 88)

1.      I henhold til artikel 81 i Personalerettens procesreglement kan Personaleretten, når den finder, at det er åbenbart, at søgsmålet helt eller delvist skal afvises eller er retligt ugrundet, uden at fortsætte behandlingen af sagen træffe afgørelse ved begrundet kendelse.

Navnlig bidrager afvisning af sagen ved begrundet kendelse i henhold til procesreglementets artikel 81 ikke blot til en effektiv sagsbehandling, men sparer ligeledes parterne for de sagsomkostninger, som et retsmøde ville have affødt, når Personaleretten efter en gennemgang af sagsakterne i en sag finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst ved sagsakterne til, at den er fuldt ud overbevist om, at det er åbenbart, at sagen skal afvises eller er åbenbart ugrundet, og desuden er af den opfattelse, at afholdelse af et retsmøde ikke ville bidrage med nogen nye oplysninger, der kan ændre dens overbevisning.

(jf. præmis 23 og 24)

Henvisning til:

Personaleretten: kendelse af 10. juli 2014, Mészáros mod Kommissionen, F-22/13, EU:F:2014:189, præmis 39, og af 23. april 2015, Bensai mod Kommissionen, F-131/14, EU:F:2015:34, præmis 28

2.      Begrundelsespligten udgør et væsentligt formkrav, som bør adskilles fra begrundelsens materielle indhold, der henhører under spørgsmålet om lovligheden af den anfægtede retsakt. De klagepunkter og argumenter, som har til formål at bestride rigtigheden af en retsakt, er derfor uden betydning i forbindelse med et anbringende om manglende eller utilstrækkelig begrundelse.

(jf. præmis 37)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: kendelse af 16. september 2013, Bouillez mod Rådet, T-31/13 P, EU:T:2013:521, præmis 20

3.      Kontrakter vedrørende de ansættelser, der er omhandlet i artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, kan i overensstemmelse med ansættelsesvilkårenes artikel 8, første afsnit, indgås på ubestemt tid. Dette gør sig derimod ikke gældende for kontrakter, der vedrører de ansættelser, der er omfattet af ansættelsesvilkårenes artikel 2, litra b), idet varigheden af disse obligatorisk begrænses i henhold til ansættelsesvilkårenes artikel 8, andet afsnit.

Dernæst er der intet til hinder for, at en retsinstans i lyset af de opgaver, som den ansatte har varetaget, og de faktiske omstændigheder retligt kvalificerer en kontrakt, der formelt er udformet som en ansættelseskontrakt om kontraktansættelse, som en ansættelseskontrakt om midlertidig ansættelse, i forbindelse med hvilken den ansatte faktisk har udført opgaver svarende til en stilling, der fremgår af den liste over stillinger, der findes som bilag til den afdeling i budgettet, der vedrører hver enkelt institution, og som budgetmyndigheden har betegnet som midlertidig.

I denne henseende påhviler det den berørte ansatte at godtgøre dels, at de funktioner, den pågældende faktisk har varetaget, svarer til stillinger, der på det pågældende tidspunkt fremgik af den liste over stillinger, som findes som bilag til den afdeling i budgettet, der vedrører den berørte institution, og at disse stillinger var ledige, dels, at de opgaver, som den pågældende har udført som kontraktansat, udgør varige opgaver, der er defineret som offentlige hverv. Eftersom ansættelsesvilkårene ikke indeholder særlige bevisregler, kan den berørte ansatte anføre ethvert relevant forhold som bevis for, at den pågældende har udført varige offentlige opgaver, der er defineret som offentlige hverv.

(jf. præmis 47-49)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: dom af 21. september 2011, Adjemian m.fl. mod Kommissionen, T-325/09 P, EU:T:2011:506, præmis 81, 87 og 88

4.      Det fremgår af ordlyden af artikel 3a, stk. 1, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, at institutionerne kan ansætte kontraktansatte alene med henblik på at udføre manuelt arbejde eller administrative støttefunktioner, dvs. opgaver svarende til ansættelsesgruppe I i henhold til ansættelsesvilkårenes artikel 80. Med andre ord tillader ansættelsesvilkårenes artikel 3a, stk. 1, litra a), ikke, at institutionerne ansætter kontraktansatte med henblik på udførelse af opgaver, der henhører under ansættelsesgruppe II, III eller IV.

Ansættelse af kontraktansatte i ansættelsesgruppe II, III eller IV reguleres i ansættelsesvilkårenes artikel 3b, der fastsætter, at institutionerne kan ansætte kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner med henblik på at udføre andet arbejde end det, der er anført i ansættelsesvilkårenes artikel 3a, stk. 1, litra a).

Det fremgår af ansættelsesvilkårenes artikel 3b, sammenholdt med disses artikel 88, at en kontrakt om kontraktansættelse til varetagelse af hjælpefunktioner som omhandlet i artikel 3b er en tidsbegrænset kontrakt, der kan forlænges, idet der derved skal forstås, at den faktiske varighed af ansættelsen af den kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner ikke må overstige seks år.

Det følger heraf, at en institution, selv om en kontraktansat fra ansættelsesgruppe I faktisk har udført arbejde svarende til opgaverne i ansættelsesgruppe III, ikke kan give medhold i en ansøgning om ændring af den pågældendes kontrakt til en kontrakt som tidsubegrænset kontraktansat i ansættelsesgruppe III, idet der ellers kan ske en tilsidesættelse af artikel 3a, 3b og 88 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

(jf. præmis 60-63)