RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

13. december 2013

Forenede sager F-137/12, F-138/12, F-139/12 og F-141/12

Fabrice Van Oost m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – certificeringsprocedure for 2010-2011 – udelukkelse fra listen over certificerede tjenestemænd – mindelig bilæggelse af tvisten på Personalerettens initiativ – klagefrist – klage efter fristens udløb – undskyldelig fejl – agtpågivenhed, der kræves af en normalt påpasselig tjenestemand – oplysninger, der er indhentet telefonisk – bevis – afvisning«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder, henholdsvis den 14. november 2012, Van Oost, Ibarra de Diego og Theodoridis, og, den 16. november 2012, Hotz i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af afgørelserne truffet af bedømmelsesudvalget for certificeringsproceduren 2010-2011 om ikke at opføre dem på listen over ansøgere, som har bestået alle prøver aflagt ifølge uddannelsesprogrammet »certifikation«, afholdt i 2010-2011, samt om erstatning af det angiveligt lidte tab.

Udfald:      Sagerne F-137/12, F-138/12 og F-139/12 slettes af Personalerettens register. Parterne i sagerne F-137/12, F-138/12 og F-139/12 bærer deres egne omkostninger ifølge deres aftale. Sag F-141/12 afvises. Margarita Hotz bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i sag F-141/12.

Sammendrag

Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – frister – retstab – undskyldelig vildfarelse – begreb – forkerte oplysninger, som eventuelt er afgivet pr. telefon af administrationen – ingen betydning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 2; Europa-Parlamentets, Rådets, Kommissionens, Domstolens, Revisionsrettens, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs, Regionsudvalgets og Ombudsmandens afgørelse 2002/620, art. 4)

Begrebet en undskyldelig fejl skal fortolkes restriktivt og omfatter alene ekstraordinære omstændigheder, navnlig i tilfælde, hvor institutionerne har udvist en adfærd, der enten i sig selv eller i afgørende omfang må antages at kunne medføre en vildfarelse hos en tjenestemand eller en anden ansat, som er i god tro, og som har udvist den agtpågivenhed, der kan kræves. Dette begreb finder anvendelse, analogt med artikel 91, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, på de ufravigelige frister, der er fastsat med henblik på indlevering af en akt eller et dokument til administrationen selv, herunder en klage som omhandlet i nævnte vedtægts artikel 90, stk. 2.

En tjenestemand kan ikke med henblik på at godtgøre en undskyldelig fejl påberåbe sig en telefonsamtale med administrationen, hvorunder han modtog forkerte oplysninger hvad angår den ansættelsesmyndighed, hvortil han har fremsendt en klage over en afgørelse fra Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor. Eftersom en fortolkning af de gældende bestemmelser i afgørelse 2002/620 om oprettelse af EPSO nemlig ikke er specielt vanskelig, tilkommer det den berørte at udvise den omhu, der kræves af en normalt påpasselig tjenestemand, og følgelig at indhente korrekte oplysninger om identiteten på den myndighed, der har kompetence til at undersøge klager.

(jf. præmis 25-28 og 30)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 11. november 2008, sag T-390/07, Speiser mod Parlamentet, præmis 33; 16. december 2009, sag T-271/08 P, Boudova m.fl. mod Kommissionen, præmis 72 og den deri nævnte retspraksis

Den Europæiske Unions Ret: 1. april 2011, sag T-468/10, Doherty mod Kommissionen, præmis 29

Personaleretten: 10. maj 2011, sag F-59/10, Barthel m.fl. mod Domstolen, præmis 28.